Af - 21/01-16 18:56

Engelsk medie: Denne danske by er den bedste europæiske by at bo iEngelsk medie: Denne danske by er den bedste europæiske by at bo i

Stor engelsk avis har store roser til overs for en større dansk by – og det er ikke København.

Bildstrecke im Grossformat »

Glem København, Odense er den bedste by at bo i. Ikke bare i Danmark, men i Europa. Det hævder den engelske avis The Guardian i hvert fald i en ny artikel.

Avisen roser dels Odense for at have skabt et gunstigt og økonomisk rentabelt miljø for forretningsfolk og samtidig sætter den fokus på den udbredte cykelkultur i byen, som både skyldes politiske beslutninger i forhold til etablering af en cykelvenlig infrastruktur og borgernes lyst til hive cyklen frem for cykelskuret for cyklingens skyld og ikke kun fordi, det er en nemmere måde at komme fra a til b. Og det gør Odense til en bedre cykelby end København, mener avisen.

LÆS OGSÅ: TV: Mette cykler rundt med ældre mennesker - kom med på turen her

- Mens København længe har været et sted, som turister er valfartet til med en iver efter at opleve Danmarks berømte cykelvenlige kultur, understreger Odense stille, men sikkert dens nationale forrang, når det kommer til den tohjulede transport, skriver avisen.

The Guardian er blandt andet imponeret over, at en by med under 200.000 indbyggere har næsten over 500 kilometer cykelsti.

LÆS OGSÅ: Ny forskning afliver myte: Musik i ørerne giver ikke flere ulykker

Mest imponeret er avisen over, at det er alle, høj som lav, ung som gammel, der springer på cyklen. Fra små børnehavebørn til gamle mennesker. Avisen er blandt andet imponeret over små børn, der selv cykler til og fra skole og de sikre og børnevenlige cykelstier.

Igen noget, som avisen mener adskiller byen fra København. Det kan godt være, København også er fyldt med cyklister, men den er mindre sikker at cykle i for børn, konkluderer avisen på baggrund af en udtalelse fra direktør for Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

LÆS OGSÅ: I denne danske by er borgerne bedst til at dele biler

Borgmester Anker Boye fortæller til avisen, at han ikke ser det som problematisk, at man både forsøger at have plads til det ”futuristiske” industriliv, der er ved at indtage byen – herunder et stort internationalt test center for droner – og samtidig forsøger at opretholde et transportnetværk, der er centreret omkring cyklister – og senest også sporvogne.

- Vi ved, vi er nødt til at leve af det private erhvervsliv, så vi skal have gode forhold i forhold til det. Men vi går også op i hele folks liv, siger Anker Boye til The Guardian

LÆS OGSÅ: København er kåret til verdens bedste cykelby

LÆS OGSÅ: Flere tager jernhesten i Aarhus

LÆS OGSÅ: Københavnerne sætter flere rekorder på cykelstierne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress