27/02-16 08:27

Seks ud af ti flygtninge har ingen uddannelseSeks ud af ti flygtninge har ingen uddannelse

Flygtninges manglende uddannelse en stor udfordring for integrationen, siger forsker ved Rockwoolfonden.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er langt mellem flygtninge med en uddannelse som ingeniør, tandlæge eller faglært håndværker.

En ny undersøgelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet viser, at seks ud af ti flygtninge er ufaglærte og ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen, skriver Kristeligt Dagblad.

15 procent har studentereksamen, og 13 procent har en videregående uddannelse som for eksempel lærer, tekniker, ingeniør eller læge. Ti procent har en uddannelse som faglært arbejder.

Sidste år kom 21.225 flygtninge til Danmark, og undersøgelsen er foretaget blandt 1044 flygtninge, der flyttede ud i 20 forskellige danske kommuner i første halvår af 2015.

LÆS OGSÅ: Utilfredse asylansøgere har droppet spærring af vej

Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwoolfonden peger på, at det er en stor udfordring for deres integration i Danmark, at mange af de nyankomne flygtninge set med danske øjne har et så lavt uddannelsesniveau.

- Undersøgelsen viser for eksempel, at hver tiende kun har mellem nul og fire års skolegang, og at hver fjerde alene har mellem fem og otte års skolegang.

- De korte uddannelser ser ud til at blive en stor udfordring, fordi de fleste job i Danmark kræver en vis uddannelse. Vi ved også, at personer med længere uddannelse ofte har lettere ved at tilegne sig dansk, siger Marie Louise Schultz-Nielsen til Kristeligt Dagblad.

Hun understreger også, at flygtningenes manglende netværk i Danmark er en anden hindring for integrationen.

LÆS OGSÅ: Gruppe skræmte asylansøgere i bus og fordømmes i Tyskland

Stine Pilegaard, der er underdirektør i Dansk Erhverv peger på, at det generelt lave uddannelsesniveau blandt de nye flygtninge stiller særlige krav til kommunernes integrationsindsats.

- I dag er kun fire ud af ti flygtninge i arbejde efter ti år i Danmark. Det er et problem, vi er nødt til at gøre noget ved, siger Stine Pilegaard.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Asyltallet sætter bundrekord under syv ugers grænsekontrol

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress