Af - 08/01-16 21:57; Opdateret: 08/01-16 22:15

22-årige Henriette i Hurghada: - Jeg gik i panik22-årige Henriette i Hurghada: - Jeg gik i panik

22-årige Henriette Skjødt Jakobsen og kæresten Rasmus Venneberg er på badeferie i Egypten.

Bildstrecke im Grossformat »

Henriette Skjødt Jakobsen og Rasmus Venneberg gik i panik, da de hørte om angrebet på et hotel i Hurghada, hvor de netop nu er på ferie.

- Jeg gik i panik. Mine veninder skrev over Facebook, og jeg blev ret nervøs, siger 22-årige Henriette Skjødt Jakobsen til metroxpress.

Kæresten Rasmus Venneberg supplerer:

- Inden vi tog afsted, ringede vi faktisk til rejsebureauet for at høre om Hurghada i Egypten var en sikker destination. Jeg blev ret nervøs, da jeg hørte om det, siger han.

LÆS OGSÅ: Dansker: Vi kiggede på stjerner og pludselig lød der skud

Det unge par har været i kontakt med sine forældre, som selvfølgelig også er ret rystede over situationen.

- Vi har også ringet til guiderne, som vil komme forbi hotellet i morgen, men de ved heller ikke noget lige nu - og virker også ret rystede, siger Rasmus Venneberg.

LÆS OGSÅ: Rejsebureau: Dansker er skadet under angreb på hotel

På hotellet tager man tilsyneladende ikke angrebet så tungt.

- Personalet gør som de plejer og prøver at opmuntre os. Underholdningen er heller ikke aflyst. Men vi føler os lidt utrygge, siger Henriette Skjødt Jakobsen, der siddet i receptionen for at holde sig opdateret.

Parret kom ankom til Hurghada i onsdags med rejsebureauet Suntours, og skulle efter planen blive til næste uge.

- Lige nu vil vi gerne bare hjem. Men vi må hellere blive på hotellet og se situationen an, forklarer parret.

LÆS OGSÅ: Mænd skyder ved turisthotel i Egypten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress