Af Ritzau - 08/04-16 16:10; Opdateret: 08/04-16 17:39

Panama-dokumenter skal granskes i skatteudvalgPanama-dokumenter skal granskes i skatteudvalg

Onsdag holder udvalget en høring om danske bankers samarbejde med advokatselskabet Mossack Fonseca i Panama.

storybild

Onsdag holder udvalget en høring om danske bankers samarbejde med advokatselskabet Mossack Fonseca i Panama. Her ses fra Nordeas direktør Casper von Koskull til højre. (Billede: AP/Anders Wiklund)

Folketingets Skatteudvalg vil grave i Panama-dokumenterne på en offentlig høring onsdag i næste uge for at skabe sig overblik i sagen om de lækkede papirer.

Det oplyser skatteudvalget fredag.

Udmeldingen kommer, efter at en række dokumenter i søndags afslørede, hvordan danske banker har samarbejdet med advokatselskabet Mossack Fonseca i Panama.

Det omfattende samarbejde har givet anledning til mistanke om, at bankernes kunder har søgt at skjule penge i skattely.

Ifølge Skatteudvalget er formålet med høringen at skabe overblik over, hvad der er sket i sagen, gennemgå de nuværende regler på området samt mulighederne for at bekæmpe skattely i fremtiden.

Høringen finder sted på onsdag i Landstingssalen på Christiansborg fra klokken 9.00 til 11.30, og der vil være oplæg fra blandt andre Nordea, Danske Bank og Jyske Bank.

Panama-lækagen har brag Nordea i stormvejr efter afsløringer af brugen af såkaldte skuffeselskaber i lande, hvor der er gunstige muligheder for at være i skattely.

Banken har nu besluttet sig for helt at stoppe med at hjælpe bankens kunder med at administrere disse selskaber.

Det oplyste Nordea på et pressemøde torsdag.

Afsløringerne har skabt røre flere steder i verden.

De har blandt andet kostet Sigmundur David Gunnlaugsson jobbet som statsminister i Island, da det kom frem, at han - ligesom mange andre - skulle have haft forbindelse til Mossack Fonseca.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress