Af - 31/08-16 08:08

66-årige Anna ventede tre kvarter på ambulancen66-årige Anna ventede tre kvarter på ambulancen

Anna kom først igennem til alarmcentralen efter fem forsøg.

storybild

En helt almindelig torsdag udviklede sig på få minutter til et mareridt for 66-årige Anna Korsgaard fra Helsingør, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ved femtiden om eftermiddagen fandt hun sin nabo liggende på ryggen op ad trappen til hoveddøren med sin rollator over sig. Hun var faldet og havde slået hovedet, og hun skreg af smerte.

- Jeg fik fjernet rollatoren, men hendes ben var stadig viklet ind i den. Og da jeg løftede hendes hoved, så jeg en ordentlig plamage af blod på trappen, forklarer Anna Korsgaard rystet.

LÆS OGSÅ: Bankboks sprængt: Politiet efterlyser sort Audi

Hun ringede til alarmcentralen med det samme, men kom først igennem efter fem gange. Her blev hun stillet om til en sygeplejerske, der bad hende prøve at stoppe blødningen, indtil der kom en ambulance.

Hun og to genboer endte med at sidde på trappen med i 45 minutter, før der skete noget. De ringede 112 yderligere to gange, men fik at vide, at ambulancen kom langvejs fra. Imens var naboen blevet ukontaktbar, og det blødte kraftigt fra hendes baghoved. Først klokken seks dukkede ambulancen op.

LÆS OGSÅ: 62-årig anholdt: Puttede syre i glidecreme-automat på bøssediskotek

- Jeg er simpelthen så harm, for det skal fandeme ikke tage tre kvarter at få en ambulance, siger Anna Korsgaard, der siden episoden har haft ondt i ryggen og i hovedet, formentlig fordi hun har stået bøjet over naboen i så lang tid, selvom hun selv lider af svimmelhed.

I Hovedstadens Akutberedskab kan man ikke umiddelbart genkende en responstid på 45 minutter, men vil gerne undersøge sagen med samtykke fra patienten.

Region Hovedstadens mål er, at 90 procent af alle udrykningskørsler skal nå frem indenfor 13 minutter. For kørsler uden udrykning er der ikke noget politisk fastsat mål, men et internt mål i Akutberedskabet lyder på 25 minutter, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Akutberedskabet råder over cirka 45 ambulancer, der holder på forskellige baser rundt omkring i regionens områder. Ambulancerne er i brug døgnet rundt, og det er et teknisk personale, der skal sikre, at de bliver udnyttet bedst muligt.

Derfor kan en ambulance, der har base i Nordsjælland, sagtens være et helt andet sted, når den bliver tilkaldt. Den kan også blive omdirigeret på vej til en ulykke, hvis Akutberedskabet vurderer, at der er mere brug for den et andet sted.

LÆS OGSÅ: Nu igen: Lastbil ramt af sten kastet fra motorvejsbro

LÆS OGSÅ: Søn anholdt efter mistænkeligt fund af død kvinde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress