Af - 22/05-13 07:22; Opdateret: 22/05-13 13:10

Indvandrerdrenge stenede grise på naturcenterIndvandrerdrenge stenede grise på naturcenter

Indvandrer-drenges mishandling af grise på et besøgslandbrug i Aarhus fik kommunen til at gribe ind og fjerne dyrene.

storybild

Dyr er blevet fjernet fra et naturcenter ved Aarhus, blandt andet fordi grisene blev mishandlet af indvandrerdrenge. (Billede: Colourbox)

På Aarhus Kommunes besøgslandbrug Natursamarbejdet nær Gellerupparken er nogle børn kede af, at de sjove grise er blevet fjernet.

Forklaringen har hidtil været, at de blev fjernet af hensyn til en nabo, til miljøet og til dyrevelfærd. Men bag ordet dyrevelfærd gemmer sig brutal mishandling af grisene – typisk stening. I et tilfælde måtte en pattegris aflives, efter at børn med anden etnisk baggrund end dansk havde stukket en kæp i den.

Læs også: Musilim ville ikke give hånd - får 30.000 kroner i erstatning

»I området derude er der børn af anden etnisk herkomst, som desværre ikke bryder sig om grise. De syntes, det var sjovt at kaste sten efter grisene,« siger kommunens biolog Niels Jørgen Friis.

Han siger, at både besøgende, stedets naturvejleder og naboer flere gange underrettede kommunen om, at det var drenge med indvandrerbaggrund, der stod bag mishandlingen, der fandt sted, til kommunen sagde stop i 2011.

»Det er et ubehageligt fænomen, som vi ikke kunne stå inde for,« forklarer Friis.

Natursamarbejdets leder, Carsten Drasbæk, siger, at han forsøgte at beskytte grisene mod mishandling.

»Vi beskyttede grisehytten med trådhegn, så de kunne være i fred for sten og andet kasteskyts.«

Men overgrebene fortsatte, og grisene er nu savnet.

»De var vores mest populære dyr hos de fleste besøgende. Og vi var glade for at kunne vise, hvordan grisene kunne leve et naturligt liv,« siger han og fortæller, at også kaniner, høns, lam og får er blevet mishandlet.


Hvad tænker du..?
Find os på Facebook










Følg os på Google+