Af - 17/10-15 22:11

Det flyder med hælervarer på nettetDet flyder med hælervarer på nettet

Markedet for hæleri bliver større og større i Danmark, hvor onlineforums som Facebook letter arbejdet for bagmændene. Men sagerne er svære at opklare, forklarer politiet.

storybild

Hælervarer flyder åbenlyst på nettet. Men sagerne er svære at opklare, lyder meldingen fra politiet. (Billede: Polfoto)

Cykler, møbler og elektronik.

Nettet flyder med stjålne varer. Hverken politiet eller forsikringsbranchen har noget overblik over det reelle omfang af hælermarkedet, men vurdere at der er tale om varer for milliarder af kroner. Det skriver Berlingske.dk.

Det er især nettet, der er med til at sætte fut i salget af hælerivarerne, da det er let for bagmændene at komme i kontakt med kunderne.

- Der er nogle nye steder som f.eks. Den Blå Avis, Trendsales og Facebook, hvor tyvekosterne afsættes. Og vi kan se, at der er en større og større tilgængelighed af hælervarer på sociale medier, lukkede fora og internetnetværk i det hele taget, siger Magnus Andresen, chefpolitiinspektør i Nordsjællands Politi til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Far og søn sigtet for at smugle millioner ind i Danmark

På trods af, at hæler-forretningerne kører på skinner og foregår åbenlys på sociale medier, så bliver sagerne ikke opklaret.

En af dem, der efterlyste politiets handlekraft i en sag om hæleri, var Dorthe Pedersen, der efter at have set sin egen cykel til salg på Facebook, kontaktede politiet.

På trods af bevismaterialer som screenshots, billeder og tekst fra Facebook-gruppen, fik Dorte Pedersen et skuffende svar tilbage.

"Det er ikke muligt for os at lave en venneanmodning til den lukkede gruppe, da vi nemt kommer ind i noget med agentvirksomhed. Chancen for, at cyklen stadig er til salg, er formentlig også forpasset på nuværende tidspunkt," lød meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Hos Rigspolitiets forklarer man hvorfor hæleri-sagerne er så tunge at nå til bunds i.

- I gamle dage kunne man møde én på et værtshus på Vesterbro og købe en gammel radio. Nu er det meget nemmere at udbyde varerne over internettet. Og du kan inden for tre sekunder oprette en gruppe på Facebook og sælge tingene. Samtidig er det nemt at anonymisere sig selv på internettet i første omgang. Hvis vi skal finde frem til dem, bliver det mere omstændeligt. Man kan meget hurtigt slette sin profil igen efter at have solgt sine ting, siger Henrik Framvig til Berlingske.

LÆS OGSÅ: Hundredvis af stjålne cykler fundet hos cykelhandler

LÆS OGSÅ: Tiltale: Vekselkontor bag hvidvask til kvart milliard


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress