Af - 23/05-16 21:31; Opdateret: 03/11-16 10:19

Pudsede politiet på præst: Han misbrugte mine børnPudsede politiet på præst: Han misbrugte mine børn

Metroxpress har været i kontakt med den danske mand, som for nylig anmeldte en dansk frikirkepræst i USA for overgreb.

storybild

Her ses præsten på en af sine af videoprædikener. (Billede: Youtube)

Det var en dansk mand bosat i USA, som i starten af maj satte amerikansk politi på sporet af en dansk frikirkepræst, som er mistænkt for adskillige seksuelle overgreb på børn og unge i hans menighed de seneste 10 år.

- Jeg har to børn, som har været ofre for hans overgreb herovre. Jeg har meldt ham til politiet, og jeg afventer nu, hvad de gør, siger han til metroxpress.

Metroxpress har valgt at anonymisere ham af hensyn til de to børn.

LÆS OGSÅ: Bente advarede om anmeldt præst: De sagde vi løj og var besat af trolde

Den politianmeldte frikirkepræst, som metroxpress i går kunne afsløre også er anmeldt i Danmark for overgreb mod mindst otte børn og unge helt ned til 13 år fra 2006-11 i Danmark, har siden 2011 boet i USA.

Anmelderen må af hensyn til efterforskningen i USA ikke give detaljer om, hvilke typer overgreb præsten angiveligt skulle have udsat hans sønner for.

Han forklarer, at han og hustruen samt deres børn alle er hårdt ramte.

- Det har ramt os rigtig hårdt, de sidste tre uger er bare revet ud af vores liv. Det har været forfærdelig og kaotisk for os som familie. Men vi har heldigvis fået en masse professionel hjælp herovre, siger han.

Oplysningerne om mulige overgreb i USA kom dermed frem kort tid før adskillige medlemmer af frikirken i Danmark på et dramatisk møde 27. april gik til bekendelse og anklagede frikirke præsten for at have udsat dem for seksuelle overgreb.

Anmelderen håber dog, at politiet nu har nok til at efterforskningen ikke falder til jorden igen, som den gjorde da man senest efterforskede præsten i 2012:

- Jeg håber retfærdigheden sker fyldest, og at han får sin dom, og jeg håber at ofrene får lindring for deres smerter. Så mit råd til de unge som skulle gå med de her ting er klart: Gå til politiet omgående. Han er sluppet en gang, og han skal ikke have lov igen.

LÆS OGSÅ: Dansk præst anmeldt for sexovergreb mod kirkebørn

Politiet i USA bekræfter i en mail til metroxpress, at man har modtaget anmeldelsen:

- Vi er ved at gennemføre en efterforskning, men eftersom der er en aktiv efterforskning i gang, kan vi ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt, skriver løjtnant Scott Allen til metroxpress.

Metroxpress har gentagne gange uden held forsøgt at få den anmeldte præsts udlægning af sagen. Kirkens øverste leder - der også er præstens far - forklarede mandag til metroxpress, at man 1. maj valgte at opløse frikirken, da 'der er foregået rigtig mange ting, som ikke skulle foregå.'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress