Af Ritzau - 26/04-16 11:47; Opdateret: 26/04-16 17:45

Politiet sætter prop i stort indbrudsnetværkPolitiet sætter prop i stort indbrudsnetværk

Tre mænd er anholdt for en stribe indbrudstyverier. De regnes for at være en del af et større netværk.

storybild

Tre mænd er ved Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet for rambuktyverier, pengeskabstyverier og tyverier af dyre designermøbler. (Billede: Free)

Tre unge mænd, der sigtes for indbrud af særlig grov karakter, regnes for at være en del af et større netværk, som politiet nu går i gang med at optrevle.

De tre blev anholdt mandag morgen af politiets Task Force Indbrud, der bekæmper organiseret indbrudskriminalitet.

- Det her kan blive en af de gode. Den her gruppe er en meget aktiv gruppe, så jeg tror, det er en effektiv prop, vi har fået sat i for de mange indbrud, der bliver begået, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

Han forventer flere anholdelser i løbet af det næste stykke tid.

De tre mænd er alle danskere i alderen 21 - 28 år. De har tilknytning til den københavnske Vestegn og er ikke en del af rocker- og bandemiljøet.

Men de var kendt af politiet i forvejen for berigelseskriminalitet.

De indbrud, de er mistænkt for, inkluderer blandt andet rambuktyverier med bil, pengeskabstyverier og tyverier af designermøbler.

Bent Isager-Nielsen kan ikke umiddelbart sætte et beløb på, hvor meget der er blevet stjålet for.

- Men der er tale om ret store værdier, siger han.

Ved et grundlovsforhør i Retten i Lyngby blev de tre mænd tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklager Mads Kruse.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, så det er uvist, hvad de har forklaret, men ingen af dem kærede fængslingen til landsretten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress