Af - 28/04-15 12:48

Minister trækkes ind i politidirektørs gavesagMinister trækkes ind i politidirektørs gavesag

Gave-reglerne skal overholdes så man ikke kan stille spørgsmålstegn ved embedsmændenes habilitet, lyder det fra flere sider. Minister trækkes ind i sagen

storybild

Droningen kommer til rhus i anledning af f¿dselsdagen. Mode pŒ RŒdhuset. (Billede: Dag¯ jan)

En politidirektør kan ikke bare modtage gaver fra dem, som samme politikreds giver tilladelser, mener Peter Skaarup, der nu kræver svar fra justitsministeren.

LÆS OGSÅ: Politidirektør: Derfor tog jeg imod billetterne

- Jeg vil bede hende komme med et svar på, hvad der er op og ned i de her regler. For man skal altså som politidirektør holde sin sti ren. Det går jo ikke, at man får gaver af dem som får tilladelser, siger han.

Også Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, mener at reglerne skal overholdes.

- Det er selvfølgelig skidt, at der kan opstå en mistanke om sådan nogle ting, så jeg er tilfreds med at rigspolitiet vil undersøge sagen. Det er der god grund til, siger hun.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Udmeldingerne kommer efter at metroxpress kan fortælle at politidirektøren i Østjyllands Politi har fået gaver af Den Gamle By - i form af VIP-kort - i samme periode som politiet har giver tre tilladelser til netop Den Gamle By. Direktøren selv afviser sammenhængen og siger der var tale om 'repræsentative forpligtelser.'

Men netop mistanken om at man får noget for gaverne er det problematiske, siger
socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen.

- Selvom jeg ikke mistænker politidirektøren for at give tilladelser mod at billetter til Den Gamle By, så er det netop den mistanke man skal forsøge at undgå med de regler. Reglerne skal overholdes.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Samme holdning har man i politiforbundet, hvor der er klare regler for at almene betjentene ikke må modtage gaver. Forbundets formand Claus Oxfeldt, siger:

LÆS OGSÅ: Politidirektør og konen fik gratis teater-billetter

- Andre må vurdere om det her ligger indenfor reglerne, men jeg mener, det er vigtigt, at der ikke kan stilles spørgsmål ved offentligt ansattes habilitet.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress