Af - 28/10-16 17:26; Opdateret: 28/10-16 18:12

Navnet på dansk skolesport forargerNavnet på dansk skolesport forarger

Nu vil det måske blive ændret.

Bildstrecke im Grossformat »

Hver år deltager 7.000-9.000 elever i DM i skoleskydning. I de 21 år, mesterskabet har eksisteret, har 170.000 elever og børn deltaget.

Hvad tænker du, når du hører ordet "Skoleskydning"

Nogle vil nok tænke på de skyderier, der har været i USA, hvor elever pludselig går amok og skyder løs på uskyldige skoleelever.

Men herhjemme afholdes der faktisk det, som kaldes 'Danmarksmesterskaberne i Skoleskydning'.

Det navn har det sidste døgn fået brugere på forummet Reddit til at undre sig.

- Et lidt uheldigt navn, skriver en bruger med navnet 'RearrangedPerception', blandt andet på Reddit.

En anden skriver:

- Hvorfor valgte man ikke 'Skole for skydning', 'Skydeskole' eller 'Skydning for skoler'? For mig virker det helt væk at vælge 'Skoleskydning' som navn, når det er alment brugt på en helt anden måde, skriver brugeren 'Yilar44' på brugerforummet Reddit.

LÆS OGSÅ: Skolebørn meldes dræbt i luftangreb i syrisk provins

Det er langt fra første gang, at nogen undrer sig over navnet:

- Vi har lige siden 1995 heddet 'DM i skoleskydning', og det var der dengang jo ikke en stor problemstilling i. Men nu oplever vi, at folk misforstår det, fordi de ikke kender til konceptet, og det kan selvfølgelig være et problem, siger Jakob Nielsen, der er idrætskonsulent for DGI Skydning til metroxpress.

Skoleskydning er en idrætsdisciplin for skolernes femteklasser, og det er organisationerne 'Dansk Skoleidræt' og 'DGI', der står bag. Turneringen er blevet afholdt hvert år de sidste 21 år.

De misforståelser, som navnet har været genstand for, har betydet, at Jakob Nielsen og hans kolleger flere gange har overvejet, om navnet bør ændres.

- Hver gang det bliver bragt på banen, er det noget, vi overvejer og evaluerer på. Men det er svært at finde noget bedre, der er lige så kort og præcist. Indtil nu har vi ikke kunne finde på noget bedre, siger Jakob Nielsen.

Han forklarer også, at hvis navnet ændres, vil det ikke være lige så let at google sig frem til de hyggelige artikler, som lokalviserne gennem årerne har skrevet om turneringerne.

Men nu overvejer Jakob Nielsen og hans kollegere kraftigt, at lade sporten hedde noget andet:

- Vi har nu nedsat en gruppe, der skal arbejde med navnet, når turneringerne er ovre. Jeg tror faktisk, vi får fundet på et nyt i år, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress