Af Marc Nicholas Thygesen - 28/09-15 15:06; Opdateret: 28/09-15 15:20

Hjemmerøveri hos milliardær: Færing får fem et halvt årHjemmerøveri hos milliardær: Færing får fem et halvt år

En 36-årig mand fra Færøerne er skyldig i et groft hjemmerøveri mod Danmarks tredjerigeste mand.

storybild

Den 36-årige Karstin Sigbjørn Mathiesen fik 5,5 års fængsel. (Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

Et særdeles groft hjemmerøveri mod Coloplast-milliardæren Niels Peter Louis-Hansen og hans hustru skal koste en færøsk mand fængsel i fem år og seks måneder.

LÆS OGSÅ: Coloplast sætter tre milliarder af i whistleblower-sag

Det fastslår Retten i Lyngby mandag eftermiddag.

Den 36-årige Karstin Sigbjørn Mathiesen nægter at stå bag forbrydelsen, men under retssagen har beviserne mod ham tårnet sig op.

LÆS OGSÅ: Coloplast fyrer 300

Blandt andet blev de 2,5 millioner kroner, som hjemmerøveren tvang rigmanden til at udlevere, overført til den tiltaltes konto i Nordea.

Under ransagningen hos den 36-årige blev der desuden fundet en fugtig sort trøje og sorte bukser, der svarer til hjemmerøverens påklædning, ligesom videoovervågning og et klippekort dokumenterer, at færingen har foretaget rejsen til og fra Vedbæk.

LÆS OGSÅ: Milliardær om hotel-ly til flygtninge: Vi dækker ALLE udgifter

Hertil kommer, at politiet på en beslaglagt harddisk har fundet slettede dokumenter med oplysninger om Niels Peter Louis-Hansen, ligesom to breve på harddisken svarer til dem, hjemmerøveren medbragte og tvang Coloplast-ejeren til at læse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress