Af - 02/07-15 09:15

7 gratis ting du kan lave i Aarhus denne sommer7 gratis ting du kan lave i Aarhus denne sommer

Vi giver dig her en guide til de syv fedeste (og gratis) begivenheder, der finder sted i Aarhus henover sommeren - og som du ikke bør gå glip af.

Bildstrecke im Grossformat »

Ligesom man begyndte at miste tilliden til Jesper Theilgaard og de andre vejrprofeter, begyndte graderne endelig at stige. En dansk sommer er igen noget, der lyder realistisk, men har man ingen penge eller er man blot nærig, kan det alligevel blive godt. Hæng listen på din fryser, så har du et sted at tage hen, hver gang du skal have en ispind - og det er altsammen gratis.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

1. Zulu Sommerbio er efterhånden blevet lidt af en tradition. D. 19. - 21. juli vises tre film i Botanisk Have, så tag en ven under armen. De viser bl.a. Wes Andersons ‘The Grand Budapest Hotel’ så det kan ikke gå helt galt.

2. Er du til jazz eller vil du bare gerne ligne en kosmopolit, så stik ned i byen d. 11. juli og en uge frem. Torve, pladser og gader vil være fyldte med jazzmusik

LÆS OGSÅ: Jesper, Kenneth og Dave vil hente dine tomme flasker

3. Badevandet i Østjylland blev tidligere i år erklæret for bedre end nogensinde før i EU’s badevandsrapport. Så afsted til stranden på Bellevue eller Ballehage.

4. Stella Polaris er en årligt tilbagevendende endags-festival med elektronisk musik. I år finder det sted d. 27. juli i Botanisk Have.

5. I Ceresparken er der Sommer Chill Out d. 16. august med koldskål, øl, svedige fyre og brune blondiner. Bl.a. Ukendt Kunstner og Scarlet Pleasure står for musikken.

LÆS OGSÅ: Dopingring afsløret: Over 100.000 midler konfiskeret

6. Aarhus Festuge er i år fra d. 28. august og en uge frem. Det bliver i år under temaet “lys - mere lys”, hvad det så end skal betyde. Så knap en bajer op og dans en dans.

7. Onsdag d. 5. august drøner cykelrytterne forbi Tangkrogen, når 2. etape af Post Danmark Rundt afsluttes.

​​​


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress