Af Ritzau - 25/04-16 14:13

Landsret sender 20-årig i fængsel for trafikdrabLandsret sender 20-årig i fængsel for trafikdrab

Det kostede en mand livet, da en ung bilist kørte fuld hjem fra et værtshus i sin fars nye varebil.

storybild

Politiet troede først, at en trafikulykke med dødelig udgang i april sidste år ved Asaa skyldtes tæt tåge. Men den ene bilist havde drukket, viste det sig. Han skal nu i fængsel, slår Vestre Landsret fast (arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox)

Der var ikke nogen hjælp at hente hos Vestre Landsret for en 20-årig mand, som for et år siden kørte en mand ihjel, da han var på hjem fra et værtshus, hvor han havde drukket det meste af dagen.

Landsretten stadfæster mandag dommen fra Retten i Hjørring, som lød på halvandet års ubetinget fængsel.

Der var tale om uagtsomt manddrab, da den unge mand stødte ind i en anden bilist på Asaavej ved Asaa i april sidste år i sin fars nye varebil.

En 22-årig mand fra Præstbro omkom, da de to biler stødte sammen.

Politiet arbejdede først med teorien om, at der var så tæt tåge, at de to mænd ikke havde set hinanden forud for sammenstødet.

Men senere viste undersøgelser, at den nu dømte bilist havde en alkoholpromille på 0,94.

Ifølge nordjyske.dk erkendte han, at han siden middagstid samme dag havde drukket ti øl af almindelig pilsnerstyrke.

Han erkendte også at have kørt cirka 100 kilometer i timen på strækningen, selv om det både var mørkt og meget tåget.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress