Af - 20/04-15 18:26

Pigerne kommer - og smadrer digPigerne kommer - og smadrer dig

Kvinde-kampsport er på kort tid blevet en kæmpe publikums-favorit på grund af den høje intensitet og voldsomhed. - Kvinder er nok bare lidt mere syge i hovedet, end man lige regner med, siger dansk MMA-stjerneskud.

Bildstrecke im Grossformat »

Kvinder er en kæmpe succes i MMA, fordi deres kampe er vilde og underholdende. Her uddeler 21-årige Paige VanZant øretæver til Felice Herrig ved weekendens UFC-stævne i New Jersey, som blev sendt live i hele verden.

De er unge, de er smukke og de er kommet for at smadre ansigter.

Sportsverdenen har fået en ny magtfaktor, der kan rydde forsider, sælge pay per view og tiltrække gigant-sponsorer: Kvinde-MMA.
Den amerikanske judo-specialist Ronda Rousey har længe været sportens smukke - og brutale - ansigt udadtil, og natten til søndag blev en ny stjerne født, da hendes blot 21-årige, modelsmukke landsmand Paige VanZant gennempryglede sin modstander Felice Herrig og vandt sin anden UFC-kamp i lige så mange forsøg for øjnene af millioner af tv-seere.

MMA er verdens hurtigst voksende sportsgren, og herhjemme mærker man især en stigning blandt kvindelige udøvere, siger kampsportsekspert Tue Trnka.
- Det er svært at vurdere antallet, men det vælter simpelthen ind med kvinder i min klub, Rumble Sports. Derfor mærker jeg tydeligt den stigende interesse, siger han til metroxpress.

Et af fremtidens danske håb er 26-årige Camilla Hinze, som i december vandt sin første MMA-kamp og nu forsøger at finde en ny modstander, som tør møde hende.
- Det er svært, for der er ingen, der har lyst, siger den hårdtslående københavner, der opdagede sporten gennem boksning, og blev bidt med det samme.
- Jeg får udlevet en side, som man ikke ser til dagligt. Det er en ekstrem sport, hvor man må ting, som man ikke må i håndbold, og det giver mig afløb for en masse ting, og får mig til at føle mig stærkere både fysisk og psykisk, siger Hinze, som til daglig arbejder som vagt, men håber på at kunne leve af sin sport en dag.

Danske Camilla Hinze elsker gymnastik, at synge, madlavning og at tæske folk sønder og sammen. Hun står med sine 26 år på tærsklen til at sparke døren til MMA-verdenen ind. Hun har vundet en enkelt amatørkamp, og prøver nu at få debut som professionel. Hun har imidlertid det problem, at ingen tør møde hende. (Privatfoto)

Hun er ikke overrasket over, at kvinder har vist sig at være så underholdende at se i MMA-buret.
- Jeg har fået at vide før, at kvinder slås som om, deres families liv afhang af det. Vi føler måske, vi har noget at bevise, og så er kvinder nok bare lidt mere syge i hovedet, end man regner med, siger Camilla Hinze med et sødt grin.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress