Af - 09/04-15 10:53; Opdateret: 09/04-15 11:30

Forældrepar til sygehus: - Tak fordi I reddede vores sønForældrepar til sygehus: - Tak fordi I reddede vores søn

11-årige Lauritz faldt under leg i klitterne, og hvad forældrene først troede, var en mavepuster, udviklede sig alvorligt.

Bildstrecke im Grossformat »

Kristian og Marie Møllenborg takker nu Nykøbing Falster sygehus, fordi de gjorde deres arbejde ekstraordinært godt, da familien Møllenborg havde brug for det. Det har de gjort med et åbent brev, der er publiceret på det sociale medie flickr.

En dag i vinterferien kommer 11-årige Laurtiz Møllenborg til skade, da han leger med nogle venner i klitterne på strand ved Rødbyhavn. Hans mor Marie Møllenborg, tror først, at drengen blot har fået en mavepuster, men Lauritz får det meget dårligt. Hans ansigt bliver blegt, han sveder og ser svært forpint ud.
Lauritz kommer på skadestuen på Nykøbing Falster Sygehus. Det viser sig at Lauritz’ voldsomme mavepuster har flækket milten, og han skal opereres akut.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker slår alarm: Vi laver farlige fejl

Lauritz lå på operationsbordet i over to og en halv time. Han mistede sin milt, 1.5 liter blod og fik 32 klips i maven.
For Lauritz mor, Marie Møllenborg føles hele episoden uvirkelig, men hun er taknemmelig for, at sygehuspersonalet tog sig så godt af hendes søn.

- Det var rædselsfuldt, at se sin søn have det så dårligt. Men personalet formåede at gøre den forfærdelige episode til en god oplevelse. Jeg var imponeret over deres ro, og deres evne til at sætte patienten 100 procent i centrum, siger Marie Møllenborg, som til dagligt arbejder som sygeplejerske i København.

Har du også haft en ekstraordinær god oplevelse på sygehuset, som du gerne vil dele, kan du skrive til på mgr@mx.dk

Da ulykken sker, er Lauritz far, Kristian Møllenborg ikke tilstede, og derfor er det med en stor knude i maven, han kører mod Nykøbing Falster sygehus. Lauritz er mere medtaget end forventet, men Kristian Møllenborg bliver alligevel rolig og tryg, da han får set situationen an.

- De havde en særlig medfølelse for Lauritz. De udviste en særlig empati, og jeg er så taknemmelig for deres arbejde, siger Kristian Møllenborg til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kvinde fængslet for mistænkelige dødsfald på sygehus

Både Kristian og Marie Møllenborg mener, at man selvfølgelig altid skal have en god oplevelse på sygehuset, men de er særligt imponerede over personalets indsats.

- Det kan være svært som forælder, at overlade ansvaret for ens søn til fremmede hænder, men jeg følte, at de nærmest havde et familiært forhold til ham. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at mit barn var i gode hænder, siger Lauritz mor til metroxpress.

Laurtiz har i dag et stort sørøverar på maven, men er en glad dreng, der ikke husker smerterne på sygehuset. I stedet husker han at sygehuspersonalet gav ham Filur-is, og at de kom, når han ringede med en klokke, fortæller han mor.

LÆS OGSÅ: Kronisk syg toårig nægtet adgang til biograf: Man skal selv gå ind
LÆS OGSÅ: Ansat på hospital i Herning bragte patient i livsfare

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress