Af - 25/07-15 18:14

Ejer af børnehjem: De måtte have voldtaget mig alt, hvad de villeEjer af børnehjem: De måtte have voldtaget mig alt, hvad de ville

Anja Ringgren Lovéns ville ønske, hun havde været på børnehjemmet, mens det blev plyndret. Hjemme i Danmark føler hun sig magtesløs.

Bildstrecke im Grossformat »

Mens børnehjemmet græder i Nigeria, er Anja Ringgren Lovén magtesløs i Danmark.

Der går kun få sekunder, fra David Emmanuel Umem hører det første gitter blive brudt ned til fire maskerede mænd lyser ham i hovedet med en lommelygte.

I nat blev danske Anja Ringgren Lovéns børnehjem i Nigeria plyndret. To piger blev voldtaget, og en lille dreng kom slemt til skade.

Anja Ringgren Lovéns kæreste David Emmanuel Umem var til stede ved nattens frygteligheder sammen med børnehjemmets 31 børn, mens Anja Ringgren Lovén var hjemme i Danmark med deres lille søn.

- Jeg ville godt have været der. De (læs: overfaldsmændene) måtte have voldtaget mig alt, hvad de ville. Men børnene har været igennem nok traumer, de har været igennem tortur og udstødelse, siger Anja Ringgren Lovéns.

LÆS ANJA RINGGREN LOVÉNS FACEBOOK-OPSLAG OM PLYNDRINGEN HER

Hun er taknemmelig for, at ingen er blevet slået ihjel, og hun fortæller også, at det var kærestens eneste tanke, da han lå med hovedet ned i jorden, mens plyndringen stod på.

- Nogle af de små børn sover med tisseunderlag, fordi fortidens hændelser har givet dem traumer. Så de tisser i sengen om natten, siger hun og tilføjer:

- Min første tanke var, om alle børnene efter denne hændelse nu skal have tisseunderlag. De kom til det her sted, hvor der skulle være ro og harmoni. Nu er de blevet udsat for det her.

NYE UHYRLIGE DETALJER OM PLYNDRINGER AF DANSK BØRNEHJEM

Alle børnehjemmets mange små fjernsyn er blevet stjålet. Bordene er slået i stykker, og sengene er blevet trådt helt ned. Gitteret på vinduerne er også blevet smadret.

- Ting kan blive erstattet igen, jeg tænker mere på børnene. De ting, der er blevet beskadiget, det skal vi nok overleve, det har ingen betydning, siger Anja Ringgren Lovén.


LÆS OGSÅ: Norsk turist anmelder tyrkisk politimand for voldtægt

LÆS OGSÅ: To holdt, en holdt vagt mens den fjerde voldtog: 16-årig pige voldtaget på marked

LÆS OGSÅ: Danskere anholdt på Mallorca mistænkt for voldtægt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress