Af Lars Dinesen - 09/10-15 06:48

Regeringen skrotter sin egen målsætning for økologiRegeringen skrotter sin egen målsætning for økologi

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) kalder sin egen målsætning fra 2007 "urealistisk".

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Bonnerup Claus)

Regeringen dropper nu målsætningen om, at Danmarks økologiske landbrugsareal skal være fordoblet i 2020 i forhold til arealet i 2007.

Det skriver netavisen Altinget.

Det var ellers Venstre selv, der som regeringsparti i 2009 var med til af formulere det økologiske mål.

Nu er tonen dog en anden.

- Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at være bundet af en kvantitativ målsætning, som ikke er realistisk, men fastholder en ambition om at fremme økologiomlægningen, så det økologiske areal og ikke mindst produktionen kan vokse, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet til Altinget.

LÆS OGSÅ: Unge køber mest økologi

Det var den nuværende miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), der som fødevareminister i 2009 selv indførte målsætningen om, at arealet skulle være fordoblet i forhold til niveauet i 2007.

Dengang fortalte fødevareministeren, at målsætningen sendte et "kraftigt signal til landmændene om, at vi gerne ser, at der kommer flere økologer".

Regeringens nye udmelding får skarp kritik fra Socialdemokraterne.

- Det er en skandale, at man smider en rigtig og meget god økologisk målsætning over bord ganske kort tid efter, at man har fået regeringsmagten, siger landbrugs- og fødevareordfører Simon Kollerup til Altinget.

LÆS OGSÅ: Dan Jørgensen: Flere høns skal ud af burene

Hos Dansk Folkeparti undrer man sig også over udmeldingen.

- Det var jo sådan set en Venstre-regering, der kom ud med de her ambitioner. Vi kan godt være enige med regeringen i, at det ser svært ud at nå målet, men derfor behøver man jo ikke slække på ambitionsniveauet, siger landbrugsordfører René Christensen til Altinget.

Omkring 120.000 hektar landbrug mangler at blive omlagt, for at målet kan nås, og det vurderes at være urealistisk inden 2020.

Der er i dag cirka 180.000 hektar dansk landbrugsjord.

LÆS OGSÅ: Æbler tæt på at vælte mælk af økotronen

Fødevareminister Eva Kjer Hansen understreger dog, at regeringen nok har droppet selve den kvantitative målsætning, men at ambitionerne står ved magt.

- Det er min ambition, at den danske økologiske produktion og dermed øko-arealet skal vokse frem mod 2020, skriver hun i en mail til Altinget.

LÆS OGSÅ: Ikonisk reklame bliver økologisk: Nu blinker Ørmahønen i mørket

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress