Af - 29/06-15 10:46

Hundredvis bliver syge af vold og trusler på jobbetHundredvis bliver syge af vold og trusler på jobbet

394 danskere har fået anerkendt en psykisk sygdom som følge af vold og trusler på jobbet, viser ny rapport.

storybild

(Billede: Polfoto/Presse)

Spyt, spark og dødstrusler er en reel arbejdsrisiko på skoler, hospitaler og offentlige kontorer. 157 sundhedsansatte, 53 undervisere og 135 i den øvrige offentlige forvaltning har fået anerkendt en psykisk sygdom, efter at de har været udsat for vold eller trusler på jobbet.

I alt har 394 danskere fra 2010 til 2014 fået anerkendt en psykisk arbejdsskade som en depression eller PSTD som følge af vold og trusler, viser en ny rapport fra Arbejdsskadestyrelsen, der konkluderer, at

‘I perioden fra 2010 til 2014 har der været en stigning i antallet af sager om vold, trusler og anden udadreagerende adfærd’.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Mindst 10.000 sager om arbejdsskader skal genoptages

Formand for FTF Bente Sorgenfrey vil gerne have en ny minister til at se på området.

- Det er alt for mange sager. Ingen skal finde sig i vold og trusler, når de går på arbejde. Men gør de det alligevel, så skal de have hjælp hurtigt, siger hun.

En dansk undersøgelse fra 2008 blandt 5.696 nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter viser, at 24,6 procent inden for det første år som færdiguddannede havde været udsat for vold.

Professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet har forsket i psykiske arbejdsskader.

- Den langsommelige sagsbehandling, hvor folk skal bevise, de er syge for at få den erstatning, der tilkommer dem, gør, at de kan blive parkeret på kontanthjælp eller invalidepension, og det er jo dybt tragisk, når vi gerne skulle fastholde folk på arbejdsmarkedet, siger han.

LÆS OGSÅ: Derfor får du erstatning, hvis firmajulefrokosten ender galt

Formanden for de 75.000 sygeplejersker, Grete Christensen, så gerne en hurtigere anerkendelse af arbejdsskader for vold.

- Vold på arbejdspladserne er et stort og vanskeligt problem. Vi skal også gøre mere for at forebygge, siger hun.

LÆS OGSÅ: Syge soldater får forsinket erstatning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress