Af - 07/10-15 08:08; Opdateret: 07/10-15 08:41

Flere drikker i starten af graviditeten: Mange er berusede, når de bliver gravideFlere drikker i starten af graviditeten: Mange er berusede, når de bliver gravide

Tæt på halvdelen af alle gravide kvinder havde drukket mindst fem genstande på en aften i den uge de blev gravide, viser stort dansk studie. Og andelen stiger.

storybild

Jeanett Drevsfeldt drak sig ikke beruset under sin graviditet. Tilgengæld nægtede hun at følge Sundhedsstyrelsen slavisk og drak et glas et par gange, mens hun ventede sin datter. (Billede: Polfoto/Privat)

Mange danske børn bliver sandsynligvis til efter en druktur.

Således viser tal fra 2013, at 43 procent af gravide kvinder havde drukket mindst fem genstande – eller hvad der svarer til en flaske vin – på en aften i den uge, hvor de er blevet gravide.

Tallene indgår i et nyt studie fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor 1.808 gravide kvinder i 2013 svarede på deres alkoholvaner. Samlet har 56.000 deltaget i undersøgelsen siden 1999 og man kan derfor se en klar udvikling i hvilke alkoholvaner, som gravide danske kvinder har.

LÆS OGSÅ: Så meget har Geggo taget på under sin graviditet

Lektor Katrine Strandberg-Larsen forklarer:

- Selv om færre drikker sig beruset i forhold til tidligere, så ser det ud til, at lidt flere gør det i starten af graviditeten. Man kan faktisk se, at der er
allerflest, som er berusede, altså har drukket mindst fem genstande, i den uge, hvor undfangelsen finder sted, siger hun.

Antallet af fulde i graviditetens første uger er steget støt siden år 2000.
Til gengæld dropper de fleste alkohol, når de indser, at de er gravide. Andelen af gravide, der har skåret forbruget ned til nul genstande fra graviditetens 12. uge, er næsten tredobbelt fra 2000 til 2013 – fra 31 til 83 procent.

Sundhedstyrelsen anbefaler nul alkohol både, mens man forsøger at blive gravid, og mens man har barnet i maven.

Et andet dansk studie fra sidste år kunne ikke påvise, at det overhovedet skadede barnet, hvis man nøjedes med at drikke moderat, forklarer psykolog Janni Niclasen, Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans': Det skal Sarah Grünewalds kommende barn hedde

- Det, vi i sin tid fandt frem til, var, at vi ikke kunne påvise nogen betydning, hvis man havde drukket små mængder af alkohol i løbet af graviditeten,« siger hun.

Hun peger på, at Sundhedsstyrelsen ikke har evidens for sine råd, men har meldt »sådan ud for at være på den sikre side.«

LÆS OGSÅ: Fitnessguru trænede mens hun var gravid med tvillinger: Her er hun to dage efter fødslen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress