Af - 29/10-16 08:03

DMI: Her rammer slud og hagl i næste ugeDMI: Her rammer slud og hagl i næste uge

Du skal snart finde dit ekstra varme overtøj frem. Næste uge bliver kold og vinterlig.

storybild

(Billede: Scanpix/Gitte Kjærbøl)

Du skal snart finde de varme vanter frem og trække huen ekstra godt ned om ørerne.
I næste uge vil efterårsvejret nemlig blive erstattet af et betydeligt koldere vejr.

Ifølge Anja Bodholdt, der er vagthavende hos DMI, vil vi nemlig snart gå en periode i møde, hvor luften og nedbøren bliver mere vinterlig.

Det betyder byer med hagl og slud, og her er der størst risiko for, at Østjylland, Sjælland, Lolland Falster og Østfyn bliver ramt.

- Onsdag og torsdag bliver luften mere klar, og dermed kan vi forvente os en smule mere vinterligt vejr, end det vi hidtil har oplevet, forklarer Anja Bodholdt til metroxpress.

Et frontsystem nærmer sig fra nordvest, der først giver byer og regn. Fronten giver lavtryk, der lukker op for en nordlig strømning med en noget koldere luft, end hvad vi hidtil har oplevet i efterårsmånederne. Det betyder nattefrost og temperaturer mellem seks og ni grader.

Anja Bodholdt forklarer desuden, at der kan være risiko for, at der vil dukke sne op i slutningen af næste uge.

- Det er rigtig svært at sige, men vi kan ikke udelukke, at der kan komme noget hvidt i byerne hen mod slutningen af næste uge, siger hun.

LÆS OGSÅ: Vinterdæk er primært til pendlerne

LÆS OGSÅ: NU kommer nattefrosten: Her rammer den

LÆS OGSÅ: Geomagnetisk storm gør det muligt at se nordlys mandag aften


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress