Af - 30/08-16 14:37

DSB om tilbageholdt teenager: Det er inden for reglerneDSB om tilbageholdt teenager: Det er inden for reglerne

DSB har nu undersøgt sagen, hvor en togfører tilbageholdt en teenagedreng.

Onsdag optog Tinka Mieth en video, hvor en teenagedreng blev tilbage holdt af en DSB-togfører. Videoen spredte sig hurtigt på Facebook, hvor flere tusinde deltog i debatten.

DSB melder nu ud, at deres medarbejder har handlet i overensstemmelse med retningslinjerne.

"På baggrund af blandt andet videomateriale inde fra toget og de impliceredes forklaringer er det DSB’s vurdering, at der udspiller sig en episode i toget forud for den offentliggjorte video og at den samlede håndtering af situationen ligger inden for retningslinjerne for togførere," skriver de på Facebook.

"DSB har haft en dialog med den pågældende kundes forældre. Af hensyn til såvel togføreren som den unge mand er det DSB’s ønske, at sagen afsluttes med denne interne undersøgelse," afslutter DSB.

Metroxpress har tidligere været i kontakt med Michael Nielsen, der er far til den 16-årige dreng, der blev tilbageholdt. Her forklarede han, at han mente, at togføreren tackler situationen forkert.

- Han overreagerer jo fuldstændigt. Jeg synes, han har en meget voldsom reaktion. Det er ikke måden at håndtere det på, sagde Michael Nielsen til metroxpress fredag.

Faderen og sønnen havde også tænkt sig at anmelde togføreren, men tirsdag oplyser Michael Nielsen, at det ikke er sket, da de i stedet kom i dialog med DSB. Han vil senere i dag forholde sig til DSBs melding.

LÆS OGSÅ: DSB-konduktør vil ikke slippe dreng: - Han tændte helt af

LÆS OGSÅ: Far om DSB-sag: - Her er vores version af episoden

LÆS OGSÅ: DSB-togfører ville ikke slippe teenager: Nu bliver han meldt til politiet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress