Af - 11/09-15 14:21

DF’er til modangreb på Huxi Bach: Han skal ikke kalde mig uempatiskDF’er til modangreb på Huxi Bach: Han skal ikke kalde mig uempatisk

Huxi Bach må mene, hvad han vil, men han skal tale pænt, lyder det fra Hans Kristian Skibby (DF).

Bildstrecke im Grossformat »

Til en så indskrænket, uempatisk og proportionsforvrængende kommentar er der kun ét svar: Vi danskere er til grin.

Sådan lyder det fra Huxi Bach i dagens klumme i metroxpress, hvor han angriber DF-politikeren Hans Kristian Skibby, fordi erhvervsordføreren har krævet flygtninge og migranter væk fra motorvejen.

Huxi Bach fortsætter:

- Hvis vi skal kunne fortsætte med at tage vores politikere alvorligt, så kræver det, at de tænker sig om, før de taler, og at de besidder evnen til at tænke logisk. Eksempelvis, at de kan forstå, at det danske politi enkelte steder kortvarigt har lukket motorvejsstrækninger af hensyn til sikkerheden.

Skibby: Der må være grænser
Men hvis der er en, der skal tænke sig om, før han taler, så er det Huxi Bach, mener Hans Kristian Skibby.

- Huxi må mene, hvad han vil, men han behøver ikke, at kalde mig uintelligent eller andre mindre flatterende ord, siger politikeren til metroxpress og fortsætter:

- Folk fra København må huske på, at der lukkes ned for en trafikåre. Når man lukker motorvejen, så lukker man både for, at folk kan komme til og fra arbejde og kørsel med gods, hvilket koster penge for den danske eksport. Motorvejene er ikke bygget til at være vandresti.

Har Huxi ikke en pointe i, at vi står i en krisesituation i hele Europa, og at det virker lidt mærkeligt at brokke sig over en lukket motorvej?
- Det kan han jo mene, men det er ikke kun flygtninge - over halvdelen er migranter. De kom ikke sultne og forhutlede til Danmark. De kom med mobiler, pænt tøj og mætte maver, og de har fået en pæn behandling i Danmark, som de skal have. Men der må være grænser for, hvor mange særregler, man vil lave, siger Hans Kristian Skibby.

Han angriber i det hele taget, at der forskelsbehandles, så flygtninge og migranter får særlige privilegier.

- Hvis borgerne i Brovst begyndte at vandre på motorvejen, ville politiet nok rykke ud. De har ikke flere privilegier end os andre. Nu kan vi se, at de også skal have gratis taletidskort og DSB-kort. Det skal vi som politikere have lov at forholde os kritisk overfor.

LÆS OGSÅ: Kamerakvinde forhadt efter at sparke flygtninge - nu forklarer hun hvorfor

LÆS OGSÅ: Nu må flygtninge selv betale for togturen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress