Af - 23/11-16 14:21

Hver fjerde ung frygter jordens undergangHver fjerde ung frygter jordens undergang

11 procent af danskerne er ifølge en ny undersøgelse nervøse for, at jorden en dag går under. Blandt de unge er det hver fjerde. Læs herunder tre dommedagsscenarier, der kunne ske i morgen.

storybild

(Billede: Scanpix)

Bliver jorden ramt af en gigantisk meteor? Bliver vi opslugt i et sort hul? Eller starter Donald Trump en selvudslettende atomkrig?

Måderne, som jorden en dag kan gå under på, er mange, og danskerne tænker over det.

I en ny YouGov-undersøgelse foretaget for metroxpress svarer 11 procent, at de i ‘nogen’, ‘i høj’ eller i ‘meget høj’ grad er nervøse for, at jorden en dag går under. Blandt de unge mellem 18-29 er andelen af ‘bekymrede’ 24 procent.

LÆS OGSÅ: Økologisk begravelse: Ville du lægge dig til 'rette' i denne her?

Nicolai Halvorsen, studenterpræst ved Københavns Universitet, er overrasket. Overrasket over, at tallet af bekymrede danskere rent faktisk ikke er højere.

- Jeg havde troet, at der var flere, der gik med de tanker. Nok omkring de 20 procent, siger han og giver sit bud på, hvorfor folk bekymrer sig over dommedag:

- Jeg tror, at mange får deres frygt igennem medierne og internettet. Og her især de unge. Unge mennesker er rigtig gode til at surfe og finde informationer, men måske ikke lige så gode til at filtrere dem for, hvad der er sandt og falsk, siger Nicolai Halvorsen og kommer med konkrete eksempler på, hvad der kunne skabe frygt blandt ungdommen:

- Man man let forestille sig, når nu Trump bliver præsident, at flere frygter, hvad kan han finde på med koderne til deres mange atomvåben. Eller frygten for Zica-virus, som medierne fortæller er et stort problem. Spredningen af mulitresistente bakterier og især klimaforandringerne, siger Nicolai Halvorsen.

LÆS OGSÅ: Myndigheder: Mand dræbt af meteorit i Indien

Hvorfor den ældre generation ikke bekymrer sig i samme grad, som de unge, skyldes ifølge studenterpræsten, at de allerede har gjort sig erfaringer inden for området:

- Den ældre del af befolkningen har oplevet at være bekymret over ting, som viste sig ikke at blive en realitet. Derfor er de nok sluppet af med nogle af de bekymringer, som for de unge stadig er uafklarede.

LÆS OGSÅ: Stump fra meteorit fundet vest for København

Herunder kan du læse om tre dommedagsscenarier, der kunne ske ‘i morgen’:

Asteroidenedslag:

Foto: Scanpix

Et af de mest velkendte plot i katastrofefilm, er en kæmpeasteroides kollision med jorden. Men selvom det er fiktion, er frygten skam reel nok. Kolliderer Jorden med en stor nok asteroide eller meteor, ville det højest sandsynligt gå menneskeheden, som det gik dinosauerne for millioner af år siden. Man mener nemlig, at dinoernes uddøen skyldes et mægtigt meteornedslag, hvis kollision med Jorden skulle have hvirvlet så meget støv op, at solens stråler ikke kunne trænge igennem, hvilket resulterede i at alt liv på jorden døde. Man kender til mere end 250.000 asteroider. 300 af dem er så tæt på Jordens bane, at de med et lille 'skub' kan bringes på kollisionskurs med vores grønne planet.

Supervulkan:

Foto: Wikimediacommons (det er ikke vulkanen fra Yellowstone på billedet)

Under Yellowstone Nationalpark i USA ligger der en supervulkan, som er omgærdet af stor mystik, frygt og fascination. Vulkanen gemmer ifølge BBCs undersøgelser på et underjordisk magmakammer, som stikker hele 15 kilometer dybt og breder sig over et område på omkring 90 gange 30 kilometer, hvilket næsten svarer til et område på størrelse med Fyn. Selvom man ikke kender de præcise konsekvenser ved et supervulkanudbrud, ved man, at det vil få globale konsekvenser. Et scenarium er, at et superudbrud vil kunne starte en ny istid, fordi hele kloden blive badet i aske. Der findes, så vidt man ved, seks aktive supervulkaner i verden.

Superflares:

Foto: Wikimediacommons

En såkaldt solstorm udløses af gigantiske udbrud, som er eksplosioner, der slynger enorme mængder plasma ud i rummet fra solens atmosfære. Når disse rammer Jordens atmosfære, kan det få fatale konsekvenser som følge af ødelagte satellitter og massive strømsvigt. Hvis du synes, at solstorme lyder ubehagelige, så vent til du hører om de såkaldte ’superflares. De kan være op mod 10.000 gange kraftigere end det til dato største observerede soludbrud, som i 1859 sendte strømninger gennem telegrafkabler og startede brande verden over. Danskledet forskning har vist, at vores egen sol sandsynligvis også er i stand til at danne disse kraftige superflares, som menes at finde sted engang hvert 1.000 år.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress