Af - 20/10-15 10:36; Opdateret: 20/10-15 11:21

Anders And og Den Blå Planet meldt til politietAnders And og Den Blå Planet meldt til politiet

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Den Blå Planet, Egmont Publishing Kids og en tidligere chefredaktør på Anders And-bladet for skjult reklame rettet mod børn og unge.

Bildstrecke im Grossformat »

Efter metroxpress har afsløret, at Anders And har bragt skjult reklame for Den Blå Planet, har forbrugerombudsmanden nu meldt dem til politiet.

Den Blå Planet, Egmont Publishing Kids og en tidligere chefredaktør på Anders And-bladet er anmeldt for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Sagen drejer sig om forsiden på Anders And-blad nummer 46 fra den 14. november 2013.

Her flyver Rip, Rap og Rup rundt oppe i luften på ryggen af en hammerhaj, mens Anders And holder fast i hajens hale. Hammerhajen er et af de dyr, som Den Blå Planet markedsfører sig på, og nederst på siden er bygningen til Den Blå Planet vist.

Der er efter min vurdering tale om en overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame. Den Blå Planet og Egmont får blandet betalt og redaktionelt indhold godt og grundigt sammen, så det er umuligt for børn at se, at det er en reklame.

Sådan lyder det forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen.

Øverst på forsiden er der desuden et smalt, blåt felt med et billede af en haj, teksten ”Vind med Den Blå Planet” samt logoet for Den Blå Planet.

LÆS OGSÅ: Kritik af Anders And: Børn æder det råt

Men der er ikke noget, der indikerer, at selve forsidebilledet er en reklame.

- De splejser betalt indhold ind i det redaktionelle, og du har ikke en kinamands chance for at se, at det er markedsmarkføring. Det er en af de grovenere sager, sagde Jan Trzaskowski, jurist og ekspert i markedsføring fra CBS, til metroxpress i april.

Inde i bladet er der en historie om ”Andeby Akvarium” og en haj, som ikke svarer til forsidebilledet.

I april forklarede produktchef Anton Kragh Lauritzen fra Egmont, at man lavede forsiden, for at markere Den Blå Planets åbning.

- Vi vurderede, at deres åbning var så stor en kulturel begivenhed, sagde han og understregede, at Den Blå Planet kun har betalt for annoncerne og ikke hele forsiden.

Men det erkender de i dag, ifølge forbrugerombudsmanden, at det var. Det har dog ikke været muligt at få oplyst beløbet.

Ifølge Forbrugerombudsmanden erkender også De Blå Planet, at de har betalt for forsiden. Selskaberne mener til gengæld, at det var klart for børn og unge, at der var tale om reklame.

LÆS OGSÅ: Anders And mistænkes for skjult reklame

Forbrugerombudsmanden vurderer, at det - med undtagelse af det blå felt øverst på siden - ikke fremgik klart for børn og unge, at forsiden var reklame fordi:

At forsiden ikke var markeret med ord ”reklame” eller lignende.

At forsiden i øvrigt var udformet, som forsiderne på Anders And-blade normalt er, med en tegning der henviser til en af historierne inde i bladet.

Forbrugerombudsmanden har taget sagen op af egen drift, efter den blev afsløret af metroxpress, og det er første gang nogensiden, at de har anmeldt virksomheder i sådanne sager.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress