Af - 30/05-16 08:10

Liste: Disse mærkelige ting er blevet glemt i togeneListe: Disse mærkelige ting er blevet glemt i togene

Fugleedderkop, dildo og en rullestol. Listen over de besynderlige ting, som danskerne glemmer på farten, når de rejser med DSB's tog, er lang.

Bildstrecke im Grossformat »
Det er på ingen måde ualmindeligt, at en dildo kommer ind og ligger på hylderne over "forsvundne sager" på DSB's hittegodskontor på Hovedbanegården. Lill Andersen, der er lokalleder på kontoret, fortæller, at det ind imellem sker, at kufferter, poser eller tasker fyldt med sexlegetøj bliver glemt i togene. Lill Andersen fortæller, at næsten alle slags dyr er blevet glemt i DSB's tog. Blandt andet slanger. Inden politiet kommer og henter dyrene, er det togpersonalet, der skal bakse med at få dyrene fanget ind i transportkasserne, og det er langtfra en nem sag. Man kan undre sig meget over, hvordan det lykkes nogen at glemme deres benproteser. Det sker i hvert fald ind imellem, at DSB's togpersonale samler proteser af alle slags op, når toget er nået endestationen. Især benproteser bliver glemt. Det kan være svært at forestille sig, at nogle kan forlade toget eller perronen uden at opdage, at de har glemt lille Vuffi. Men det sker altså, at hunde kommer ind og vende på DSB's hittegodskontor på Hovedbanegården. Hvis du ser en skaldet man stå ud af toget, så kan det være fordi, han har glemt sin toupé. Lill Andersen fortæller i hvert fald, at de på hittegodskontoret på Hovedbanen får indleveret mange slags parykker, og heriblandt nævner hun toupéer. Mindre lækkert må det være for DSB's togpersonale, der flere gange har fundet gebisser glemt på perronerne og i togene. Man kan undre sig over, hvem der taber eller glemmer sit tandsæt uden at lægge mærke til det. Dirty politiuniformer, piske og frækt undertøj. Det er langt fra sjældent, at Lill Andersen får indleveret glemte poser, der ud fra indholdet at dømme nok er glemt af en stripper. Det er langt fra kun mennesker, der rejser med DSB. Kigger man ned i de mange glemte sager, er der ofte dyr iblandt, og flere gange har Lill Andersen fået indleveret en fugleedderkop. Lad os håbe, der ikke var på vej til arbejde, at hospitalsklovnene glemte deres tøj. Der er nemlig blevet fundet forlagt udstyr til hospitalsklovne i DSB's tog. Måske har det ligefrem en helbredende effekt at rejse med toget. Man kan i hvert fald undre sig lidt over, hvordan det kan lykkes nogen at glemme en rullestol? Det skulle man tro var en ting, som glimtede i sit fravær. Men om ikke andet er det altså en af de ting, som DSB engang imellem finder, efter alle passagerer har forladt togene. Hvad ville du stille op, hvis du fandt en 1.000 krone seddel? Flere vælger åbnebart at indlevere den glemte seddel på DSB's hittegodskontor på Hovedbanegården. Dem der ringer ind og fortæller, de har mistet penge, kan kun få dem igen, hvis de kan nævne det helt korrekte tog og tid, hvor pengene blev glemt. En kat der stirrer tomt ud i luften i forsøget på at få øje på dens ejer. Det er langt fra et sjældent syn på Hovedbanegårdens hittegodskontor. Her bliver der nemlig nogle gange glemt katte. Hvordan mon det kan lykkes nogen ikke at lægge mærke til, at de pludselig hører rigtig dårligt på højre øre? Det man kan undre sig over, for der er nemlig mange passagerer, der glemmer - eller taber - deres høreapperater, som så bliver indleveret på hittegodskontoret på Hovedbanegården. Det er ikke helt usædvanligt, at en rotte står uden ejer. De fleste rotter lever nemlig vildt, og DSB huser sikkert også flere af dem. Men nogle mennesker har rotter som kæledyr, og flere af dem har tendens til at glemme dem på deres rejse. Derfor ender de på hylderne på Hittegodskontoret indtil politiet tager dyrene i deres varetægt. Lill Andersen, der er lokalleder på DSBøs hittegodskontor på Hovedbanegården, fortæller at alle slags musikinstrumenter bliver glemt i togene. Ja faktisk er musikinstrumenter noget af det, folk ofte glemmer. Blandt andet et noget så stort instrument som et keyboard. Man kan også undre sig over, hvordan nogle ikke lægger mærke til, at de har glemt en guitar i toget. Et instrument, som ofte fylder en del. Men om ikke andet er instrumenter - og guitarer - noget af det, der oftest bliver glemt i togene. Instrumenter er nogle af de ting, der ofte bliver glemt hos DSB, og det er skam ikke kun billige, slidte instrumenter, der er tale om. Lill Andersen fortæller, at også meget kostbare instrumenter finder vej til hittegodskontoret. Alle slags dyr har nærmest fundet vej til DSB's hittegodskontor. Også fugle, fortæller Lill Andersen. Der har heldigvis ikke ligget et barn i, de gange Lill Andersen har overværet, at en barnevogn eller klapvogn blev indleveret på hendes hittegodskontor. Hun undrer sig dog over, hvordan nogle forældre kan glemme en så stor og vigtig ting. Lill Andersen kan tydeligt mærke, hvornår festivalssæsonen er igang. Hun fortæller nemlig, at mange telte finder frem til hittegodskontoret i den sæson. Det er ikke kun telte, der efterlades i festivalssæsonen. Også soveposer topper listen, når danskerne skal høre musik i mudder og under åben himmel. Når sommerferien er skudt i gang, kan det også tydeligt ses på de ting, der bliver indleveret på Hovedbanegårdens hittegodskontor. Rygsække er blandt andet end af de ting, som virkelig bliver glemt, når temperaturen er høj, og solen gavmild. Lill Andersen kan også altid se, hvornår sommerferien er begyndt på antallet af kufferter, der bliver indleveret på hittegodskontoret. Når kalenderen siger december, bliver der indleveret rigtig, rigtig mange julegaver på Hovedbanegårdens hittegodskontor. Lill Andersen fortæller, at hun og sine kolleger ikke åbner pakkerne. Hvis ejerne vil have fat i pakkerne må de beskrive, hvordan gavepapiret ser ud eller størrelsen på pakken. Der bliver også indleveret en del madpakker og andet mad på hittegodskontoret på Hovedbanegården. Men historien med denne risalamande er den modsatte: Ejeren til den forsvundende risalamande ringede hver dag i en uge for at høre, om DSB havde fundet hendes søns skål med den kære juledessert, men risalamanden blev aldrig indleveret.

Klik dig gennem listen over de særeste ting, der er blevet indleveret på DSB's hittegodskontor på Hovedbanegården. Kilde: Lill Andersen, lokalleder på hittegodskontoret.

Pung, pendlerkort og solbriller. Det er nogle af de ting, som ofte efterlades i togene. Men det er bestemt ikke kun de forudsigelige ting, som har fundet vej til DSB's hittegodskontor på Hovedbanegården i København.

Faktisk er der så mange mærkelige ting, der bliver indleveret, at lokalleder på hittegodskontoret Lill Andersen har svært ved at definere, hvad der efterhånden er normalt at efterlade.

- Folk glemmer alt fra krøllede madpakker og gamle vanter til benproteser, toupéer, udstyr til en hel stripperforestilling, katte, slanger og barnevogne, fortæller Lill Andersen, der har arbejdet på kontoret i 25 år, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: GALLERI: De 15 sjoveste øjeblikke fra Fitness World

I hendes lange karriere er der næsten ikke det, der ikke har fundet vej til hylderne på hittegodskontoret. Men midt i den blandede landhandel har hun dog lagt mærke til en lidt sjov tendens:

- Jeg er forbavset over, så ofte vi i grunden får musikinstrumenter ind. Vi har nærmest fået indleveret alle slags instumenter - også de helt dyre af slagsen.

LÆS OGSÅ: Kamel bider hovedet af ejer, der havde efterladt den bundet i stegende hede

Blandt de mange ting, togpersonalet dagligt finder i togene, finder 62 procent af ejendelene tilbage til deres ejermand. Men der er dog heller ingen grænser for, hvad folk ringer for at melde savnet.

Særligt én 'kunde' glemmer Lill Andersen og hendes kolleger aldrig.

Der var en dame, som ringede og meldte en risalamande savnet, som hendes søn skulle have haft. Vi troede, det var en joke. Vi havde ikke fået den indleveret, og vi fortalte hende, at når vi finder mad, skal vi destruere det, når dagen er omme. Men damen ringede hver dag i otte dage for at høre til sin risalamande.

LÆS OGSÅ: Lille pige udgiver sig for at være sin far i genialt brev

Risalamanden blev dog aldrig indleveret. Op mod jul er det ikke kun juleretter, som forsvinder i togene. Antallet af glemte julegaver eksploderer. Og det gælder om at huske gaveindpakningen, hvis man vil se sin julepakke igen:

- Vi åbner ikke pakkerne og kigger, hvad der er i, så folk må beskrive deres glemte pakke ud fra gavestørrelse, båndfarve og gavepapirstype, siger Lill Andersen.

Antallet af glemte gaver i DSB's tog falder dog støt i januar, og når vejret bliver mildt, er der andre glemte ting, der begynder at efterlades i DSB's tog:

- Når vi nærmer os festivalssæsonen, vælter det ind med glemte telte, liggeunderlag og soveposer. Sommerferien er kendetegnet ved, at der glemmes mange kufferter og rygsække. Men det kan være svært at finde turisternes kufferter igen, for de kan sjældent forklare, hvilken linje de kørte med, fortæller Lill Andersen.

Bliver tingene ikke hentet efter syv dages forsvinden, bliver de overflyttet til politiets hittegodskontor. Glemte dyr - dem er der en del af - bliver dog hentet af politiet så hurtigt som muligt.

Der er dog nogle ting, som sjældent når at komme i politiets hænder, fordi deres liggetid er kort.

- De helt dyre computere har den korteste liggetid, fortæller Lill Andersen, der dog oplyser, at folk ikke har samme savn til deres dyre smartphones:

- Det er meget mærkeligt, at folk kan miste så dyre telefoner uden at lave en efterlysning på den eller komme og spørge efter den.

Lill Andersen og hendes kolleger på Hovedbanegården modtager ting, der er glemt i s-tog, regionaltog og intercitytogene.

Hun fortæller, at der klart er flest ting, som bliver fundet i kystbanetoget, der kører fra Helsingør til Malmø.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress