Af - 04/04-15 11:45; Opdateret: 04/04-15 12:01

Qvortrup: Ikke dumt, at placere Løkke midt i 'fadøllets højborg'Qvortrup: Ikke dumt, at placere Løkke midt i 'fadøllets højborg'

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, poserer i ny 'valgvideo' fra kajen i Nyhavn. Ikke dumt, lyder det fra metroxpress' politiske kommentator, Henrik Qvortrup.

storybild

(Billede: Facebook/Lars Løkke Rasmussen)

Imens Sociademokraterne og SF her i Påsken har lanceret storstilede kampagner, der uomtvisteligt ligner de indledende manøvrer til en 'rigtig' valgkamp, har Venstre med Løkke i spidsen gået i den anden retning.

På spartansk vis stiller V-formanden op i selfie-positur og laver fra skyggesiden i Nyhavn en 48 sekunder lang smartphone-hilsen, hvor han snakker om, at våren er over os, og at – hvis man ikke vidste bedre – skulle tro, at der var valgkamp med alle de millioner, de andre partier fyrer af på smarte kampagner.

LÆS OGSÅ: Fadøl forbudt på Løkkes Facebook

- Det har jeg ikke tænkt mig at gøre. Jeg vil bare sende jer en smartphone-hilsen, ønske jer en god påske, og glæde mig over, at solen skinner. Også over dansk økonomi – takket være de reformer vi lavede i min tid som statsminister – andre var imod dem - og de beslutninger vi siden har truffet med regeringen, så går det lidt bedre.

Videoen lagde Lars Løkke op på sin Facebookside i går, Langfredag, og der gik ikke lang tid, før den første iagttager italesatte ironien i, at Venstre-formanden ønskede danskerne god påske fra Nyhavn. Fadøllets højborg.

- Selvfølgelig er han i nyhavn (emoji af en fadøl, red.). Men god påske alligevel fra en socialdemokrat, skrev Malene Prehn, hvortil Løkke hurtigt responderede:

- Ja, selvfølgelig. Jeg bor her. Også god påske til dig.

Ifølge metroxpress' politiske kommentator, Henrik Qvortrup, er det bestemt ingen tilfældighed at placere Løkke i Nyhavn. Tværtimod.

- Jeg nægter at tro, at man placerer Lars Løkke Rasmussen – manden man ikke kan tale om uden at snakke om øl – i Nyhavn med udsigt til udendørsserveringerne uden at gøre sig overvejelser om, hvordan han kommer til at fremtone, siger han og fortsætter:

- Men grundlæggende er det ikke så dumt, og jeg ser heller ikke noget problem i, at han lader sig forevige i Nyhavn. Det viser, at han har selvironi og glimt i øjet. Havde de valgt at placere ham et andet sted, havde snakken om Løkkes kærlighed til fadøl jo ikke forstummet af den grund, understreger Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Ølbamse: Læsere driller Censur-Løkke på Facebook

Dog mener den politiske kommentator ikke, at Venstre-formandens verbale budskab i videoen er lige så godt leveret som hans visuelle fremtoning.

- Indholdet afspejler i høj grad en statsministerkandidat, som er klar over, at hans modkandidat, Helle Thorning-Schmidt, har momentum lige nu. Løkke er nødt til at forholde sig til, at det går nogenlunde fornuftigt herhjemme, men bruger andre faktorer som fx lave oliepriser til at forklare det med. Han er godt klar over, at Thorning er populær lige nu, og at han er det modsatte, og derfor prøver han at sige, at fremgangen skyldes alle andre og alt muligt andet end lige netop hende, siger Henrik Qvortrup og understreger, at Lars Løkke på nuværende tidspunkt ikke kan gøre så meget andet end at vente på, at statsministeren trykker på valknappen.

- Lars Løkke ved godt, at valgkampen er i gang, men han er nødt til at afvente statsministeren, og det sætter ham bagud rent taktisk.

Du kan se videoen med Lars Løkkes budskab på hans Facebookside HER.

LÆS OGSÅ: Kvajebajer: Lars Løkke gør grin med 'fadøls-gate'

LÆS OGSÅ: Sjove fadøl-billeder kan påvirke Løkkes valgkamp

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress