Af - 19/05-15 18:34; Opdateret: 19/05-15 18:50

Kvinde til udviklingshæmmet: Det her er et motionscenter -ikke et mongolcenterKvinde til udviklingshæmmet: Det her er et motionscenter -ikke et mongolcenter

I går blev en udviklingshæmmet pige mobbet til offentligt skue i et fitnesscenter i Taastrup. Det overværede Camilla Binne Kronmann og greb ind.

storybild

(Billede: Polfoto)

"Jeg tror vist, hun er gået forkert, så vidt jeg ved, er det her et motionscenter og ikke et mongolcenter," sådan sagde en kvinde højlydt til sin veninde i et motionscenter, mens en udviklingshæmmet pige stod i omklædningsrummet.

Episoden udspillede sig ifølge 19-årige Camilla Binne Kronmann i går eftermiddags, mens hun var oppe at træne i Fitness DK i Taastrup.

Camilla Binne Kronmann kunne ikke holde ordene ud og greb ind.

- Jeg blev rasende indeni og sagde til kvinderne, at jeg synes de skulle skamme sig over deres opførsel, siger hun til metroxpress.

Camilla Binne Kronmann kunne se på den unge udviklingshæmmede kvinde, at hun blev ked af det og gik derfor hen og snakkede med hende.

- Det var som et knivstik i hjertet. Det gjorde så ondt at se på, så jeg gik hen og sagde til hende at hun ikke skulle tage det personligt, forklarer Camilla Binne Kronmann.

Derefter sagde den udviklingshæmmede kvinde ifølge Camilla Binne Kronmann tak og nikkede mange gange. Der var andre i omklædningsrummet, men de lod ifølge Camilla Binne Kronmann bare som ingenting, mens episoden udspillede sig.

- Jeg synes, det er vigtigt, at hun ved, at det ikke er hende, der er noget galt med. Men at det var de kvinder, der gjorde noget galt. Det er vigtigt, at hun ikke mister modet, så hun kommer op og træner igen.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra centerlederen i Fitness DK i Taastrup, men centeret bekræfter, at Camilla Binne Kronmann er medlem.

Sådan skrev Camilla Binne Kronmann på Facebook efter hun kom hjem fra fitnesscentret. Opslaget har i skrivende stund mere end 400 likes.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress