Af - 21/06-16 04:00; Opdateret: 21/06-16 08:22

Stærk dansk hash sender unge på hospitaletStærk dansk hash sender unge på hospitalet

Sidste år søgte 200 danskere hjælp hos Giftlinjen på grund af hash, og antallet af især unge, der bliver indlagt på grund af hash, er steget markant gennem årene.

Bevæg musen på kortet og se, hvor højt det gennemsnitlige THC-indhold er i hash rundt omkring i Europa. Kilde: European Drug Report 2016 fra EMCDDA

Dansk hash er europas stærkeste. Det blev sidste måned slået fast i den årlige rapport fra EMCDDA, det europæiske overvågningscenter for stoffer og stofbrug. Men den stærke hash har alvorlige konsekvenser.

Nye tal, som Giftlinjen har trukket for metroxpress, viser, at de sidste år fik 203 opkald omhandlede cannabis. Samtidig er antallet af danskere, der søger hjælp på sygehuset på grund af hash, stigende.

LÆS OGSÅ: Cindy fik en hashpsykose: Begyndte at høre stemmer

Ifølge misbrugsekspert Henrik Rindom er den stærke hash en del af forklaringen.

“Hashen er blevet meget kraftigere og indeholder mere THC end tidligere. Men en anden faktor kan også være, at lægerne er blevet mere observerende. Endelig kan der være en tendens til, at vi giver hashen skylden, når unge har det dårligt af andre årsager.”

Har du prøvet af reagere dårligt på at ryge eller indtage hash? Så vil journalist Cordelia Weber meget gerne høre fra dig. Skriv en mail på: cweber@mx.dk.

Hashmisbrugsekspert Christopher Schmitz har arbejdet med hashmisbrugere i over ti år og er indehaver af Komphash, oplever også en tendes til, at flere indlægges med forgiftninger og hashinducerede psykoser.

LÆS OGSÅ: På kanten til et nyt liv

“Det skyldes formentlig, at hashen har ændret karakter og er blevet stærkere”, siger Christopher Schmitz og påpeger, at flere hashrygere og ændringer i diagnostisk praksis også er medvirkende faktorer.

“Vi ved, at hash påvirker kognition, det vil sige vores måde at tænke og løse problemer, og det har konsekvenser for vores indlæring. Det vil sige, at vi har svært ved at tage informationer ind, sortere i dem og forstå nuancerne, og det betyder at hashrygeren bliver udfordret i forhold til at gå i skole og passe et arbejde, men også når det kommer til at fungere socialt.”

Hashmisbrugsekspert og indehaver af Komphash, Christopher Schmitz.

Ved forgiftninger med hash, kan der både opstå fysiske og psykiske symptomer, fortæller professor og overlæge ved Giftlinjen, Kim Dalhoff,

LÆS OGSÅ: Politiet advarer unge: Farligt dræberstof kan være i omløb

“De fysiske symptomer kan være hjertebanken og svimmelhed på grund af lavt blodtryk, og så kan der være andre diffuse ting som sløret tale, rystelser og problemer med koordination. På Giftlinjen hører vi mest om de fysiske symptomer, men hash kan også resultere i psykiske symptomer, hvor man kan opleve at miste sin korttidshukommelse, få hallucinationer og få paranoide psykoser.”

LÆS OGSÅ: Professor: Farligt når dårlige vaner bliver grundlagt i ung alder

“Vi oplever både personer, der bliver forgiftet efter at have røget hash, men vi ser det også, efter de har indtaget det i mad eller drikkevarer.”

Professor og overlæge ved Giftlinjen, Kim Dalhoff

LÆS OGSÅ: Forbrug af cannabis koblet sammen med problemer senere i livet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress