20/04-15 06:34

Tid til patienter: Papirtyrani på hospitalerne stoppesTid til patienter: Papirtyrani på hospitalerne stoppes

Regeringen går til angreb på hospitalers papirvælde - der skal være tid til patienterne.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det skal være slut med, at læger, sygeplejersker og andet hospitalspersonale drukner i unødigt papirvælde, der stjæler tid fra patienterne.

SR-regeringen går nu til angreb på hospitalernes omfattende dokumentations- og registreringskrav og afskaffer fra årsskiftet den udskældte Danske Kvalitetsmodel, som hospitalerne har været tvunget til at efterleve siden 2005, skriver Politiken.

- Det her gør op med det målingsregime, vi har haft, siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til avisen.

- Kritikken fra sundhedspersonalet har været massiv, for de har ikke kunnet se, hvorfor de har skullet registrere alt muligt. Eller hvordan det kommer patienterne til gavn. Så lad os fokusere anderledes.

LÆS OGSÅ: Vildt forsøg: Læge vil sætte en mands hoved på en anden krop

Han lancerer mandag regeringens "Nationalt kvalitetsprogram på sundhedsområdet 2015-2018".

I stedet for at måle hver enkel lille del i patientbehandlingen vil regeringen fremover opstille overordnede nationale mål, som de enkelte hospitalsafdelinger skal finde metoder til at opnå.

Ministeren kalder det en "kæmpe ændring", når personalet fremover skal bruge mindre tid på registreringer – tid, der gerne skulle komme patienterne til gavn.

- Jeg håber meget, man vil sige, at det var fandeme dejligt. At det, man har opfattet som en bureaukratisk registrering, nu er væk, siger Hækkerup.

I regionerne glæder man sig over, at tøjlerne slippes. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forestiller sig, at kommende forpligtende nationale kvalitetsmål eksempelvis kan sætte tal på, hvor meget hospitalsdødeligheden, antallet af genindlæggelser eller infektioner skal reduceres.

LÆS OGSÅ: Tilsynsrapport: Kaos på overfyldt hospital

- Eller andre mål, der betyder noget, og som er meningsfyldte for personale og patienter, siger regionsformanden til Politiken.

Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, er sikker på, at dagens udmelding vil glæde landets hospitalslæger.

Det giver helt klart nye muligheder, at sygehusdelen af kvalitetsmodellen nu nedlægges. Men før hænderne ryger jublende i vejret, skal vi selvfølgelig vide, hvad vi helt præcis får i stedet for, siger han til Politiken.

LÆS OGSÅ: Glad patient overrasker sygeplejersker med gaver til alle

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress