Af - 12/05-15 17:26

Minister: Skat kan have tabt milliarderMinister: Skat kan have tabt milliarder

Skat har så store problemer med IT-system, at de i år kan “afskrive et anseeligt milliardbeløb,” på grund af forældede restancer, siger minister. DF: “Danmarks dyreste it-skandale”

storybild

Skat kan miste et anseeligt milliardbeløb i år på grund af forældede regninger, siger minister. (Billede: Polfoto)

Skat må i år slå en streg over gæld, der “kan blive et anseeligt milliardbeløb,” fordi man ikke har nået at kræve penge ind før gælden var forældet.

Det viser et foreløbig estimat af tab i år i Skats inddrivelse i analyse som Kammeradvokaten og to konsulentfirmaer er bedt om at lave hos Skat ifølge skatteminister Benny Engelbrecht (S). Det drejer sig om ubetalt studiegæld,
personskat og underholdsbidrag fra titusindvis af danskere, der altså nu er forældet.

Problemerne med det skandaleramte it-system EFI er nu så store, at Skat i 2015 ifølge ministeren kan ende med at måtte afskrive mange gange de 2.2 milliarder, som man afskrev i 2013 og 14.

- Jeg ser med stor alvor på, at der er restancer, vi må afskrive, fordi de er utilsigtet forældede. Og det er en central opgave at få overblik over og ryddet op i den samlede restancemasse, skriver Benny Engelbrecht til metroxpress, der dog ikke kan svare på, hvor mange milliarder statskassen på grund af forældelse kan miste i år. Det ved man først til efteråret.

Enhedslisten kalder sagen “endnu en af de store skandaler i Skat.” Mens de borgerlige er på vej med en byge af spørgsmål.

“Det er en fuldstændig skandaløs sag. De her mange milliarder er forsvundet på grund af slendrian,” siger Venstres Torsten Schack Pedersen.

Mens DF gør opmærksom på, at Danmarks hidtil dyreste it-skandale, var Arbejdsformidlingens Amanda-system til 650 millioner.

“Skat har allerede afskrevet så mange penge på det her it-system, at det her har udviklet sig til Danmarks største it-skandale,” siger Dennis Flydtkjær.

Meget af gælden har Skat måtte drive ind for kommuner, DR og mødre. Formanden for Omegnskommunerne, borgmester Ole Bjørstorp (S), Ishøj, siger:

- Det er derfor en trist meddelelse, at man har sløset så mange af vores penge væk, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress