Af Marc Nicholas Thygesen - 12/05-15 15:03; Opdateret: 12/05-15 15:28

Hælercentral med varer for millioner er afsløretHælercentral med varer for millioner er afsløret

En hælercentral med it-udstyr og tøj fra H&M til i alt fem millioner kroner er blevet afdækket i Helsingør, skriver Helsingør Dagblad.

Mandag eftermiddag fandt politiet stjålet it-udstyr og flere kasser med H&M-tøj til en samlet indkøbsværdi på omkring fem millioner kroner i nogle haller i Helsingør.

Det skriver Helsingør Dagblad.

LÆS OGSÅ: Alaa fra ‘Popstars’: Jeg skal snart i fængsel

Dermed har Nordsjællands Politi i samarbejde med Københavns Vestegns Politi afdækket en omfattende hælercentral.

Opdagelsen skete, efter at Københavns Vestegns Politi havde opsporet en stjålet lastbil i Roskilde. Lastbilen havde kørt med it-udstyr, men var blevet tømt for sit indhold.

LÆS OGSÅ: Venstres retsordfører: Butikstyverier skal prioriteres af politiet

Københavns Vestegns Politi havde ifølge Helsingør Dagblad grund til at tro, at de stjålne varer var afleveret til hallerne i Helsingør.

Tøjet fra H&M stammer fra et indbrud tidligere på året i en lagerhal på Midtsjælland.

LÆS OGSÅ: Røver flygter i vild fart med ansat på køleren

Hallerne, som ligger på Løvdalsvej i Helsingør, er lejet ud til en gruppe mænd i Helsingør, men ejerne kender ifølge politiet intet til sagen.

Hvem lejerne er, er politiet i øjeblikket i gang med at undersøge.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress