Af - 25/06-15 13:30

Her er dommen: 39-årig mand fra Nordsjælland gjorde 12-årig pige gravidHer er dommen: 39-årig mand fra Nordsjælland gjorde 12-årig pige gravid

En 39-årig mand fra Nordsjælland blev torsdag dømt for at have gjort en 12-årig kæreste gravid.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

En 39-årig mand fra Allerød blev torsdag idømt fængsel for at have haft et seksuelt forhold til en 12-årig pige, som han gjorde gravid.

Det oplyser anklageren til Ekstra Bladet.

Manden, der er pædagogmedhjælper, har fået seks måneders ubetinget fængsel for det ulovlige forhold. Desuden skal han betale en tort til den 12-årige pige på 20.000 kroner.

Ifølge Ekstra Bladet har den 39-årige mand også mistet retten til at arbejde med børn under 18 år, både som arbejde og i fritiden, i to år.

Det er endnu uvist om manden vil anke dommen, hvor anklageren havde krævet otte måneders fængsel. Ifølge anklageren, Bernt Farver, er det op til statsadvokaten om man vil prøve sagen for endnu en retsinstans for at få skærpet dommen.

Pigen blev gravid med manden efter at have haft sex i omegnen af 20 gange, men fik efterfølgende en abort.

Forholdet menes at have varet indtil d. 11. januar i år, den 39-årige mand blev varetægtsfængslet siden d. 13. januar.

LÆS OGSÅ: 39-årig kendt skyldig for sex med 12-årig - frifundet for tvang

I begyndelsen marts kom sagen for retten første gang. Dengang sagde den 39-årige følgende i retten i Hillerød inden sin dom:

- Jeg har talt med hende om alle de ting, der rodede rundt inde i mit hoved. Det var den måde, det startede på, bare som venskab. På et tidspunkt droppede vi at tale om alle problemerne og fik følelser for hinanden. Hun sagde, at hun elskede mig, og jeg sagde det samme til hende, for jeg var jo vildt glad for hende, og hun gjorde så mange gode ting for mig, forklarede han i retten.

Den tiltalte mand afviste ikke, hvorvidt han havde været i seng med pigen. Han holdt dog fast i, at han troede, hun var 15 år gammel.

LÆS OGSÅ: 39-årig mand fra Nordsjælland gør 12-årig kæreste gravid


- Efter jeg fandt ud af, at hun ikke var 15, holdt vi op med at være kærester. Hun ville stadig gerne, men jeg sagde, at det kunne vi ikke. Hvis jeg havde vidst, hun kun var 12, var jeg ikke blevet kærester med hende, sagde han ifølge sn.dk.

Relationen startede, da den 12-årige var vendinde med datteren til en af den 39-åriges venner. Vennerne fik af og til en øl efter arbejde, og så mødte de pigerne.

Den 39-årige forklarede i retten, at han og pigen holdt deres forhold hemmeligt og kun var sammen hjemme hos ham.

LÆS OGSÅ: 39-årig mand gjorde 12-årig gravid

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress