Af - 30/04-15 08:25; Opdateret: 30/04-15 08:51

13-årig voldtaget til fest i Roskilde: Politiet har brug for din hjælp13-årig voldtaget til fest i Roskilde: Politiet har brug for din hjælp

Midt- og Vestsjællands Politi søger oplysninger, som kan lede dem på sporet af den unge mand, der voldtog en 13-årig pige i forbindelse med en fest i Roskilde i fredags.

Politiet leder stadig efter vidner i sagen om en 13-årig pige, der omkring klokken 23 i fredags blev voldtaget i forbindelse med en fest i Roskilde.

Det oplyser Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig, Midt- og Vestjællands Politi, til metroxpress.

- Vi har fået nogle forskellige henvendelser, men vi vil meget gerne høre fra folk, som har hørt eller set noget i sagen, siger Carsten Andersen, som ikke vil svare på, om man har nogen mistænkte i sagen.

Voldtægten af den 13-årige fandt sted i forbindelse med en fest i Folkeparken i Roskilde. Selve overgrebet skete ved nogle træer og buske ud mod Kong Valdemars Vej.

LÆS OGSÅ: Tre unge voldtog sovende og påvirket pige til fest

Gerningsstedet er blevet undersøgt af blandt andre politiets kriminalteknikere, og offeret har været til undersøgelse på Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet i København.

Midt- og Vestsjællands Politis afdeling for personfarlig kriminalitet oplyser til Ritzau, at der er tale om en fuldbyrdet voldtægt.

LÆS OGSÅ: Politiet: Ung mand voldtog 13-årig under fest i Roskilde

Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne i kontakt med vidner, der eventuelt kan genkende gerningsmanden ud fra signalementet, eller som har set noget i øvrigt i forbindelse med overgrebet.

Festen i Roskilde var blevet annonceret via Facebook-gruppen 'Folkeparken Nu Igen', som havde 1.800 inviterede, oplyser politiet.

LÆS OGSÅ: 23-årig kvinde troede hun skulle dø under SM-sex: Han tog halsgreb

LÆS OGSÅ: Nu skal voldtægtsmyten aflives: Dette betyder ikke 'ja'


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress