08/03-16 16:31

Udstationerede arbejdere får bedre vilkår i EUUdstationerede arbejdere får bedre vilkår i EU

EU vil stramme regler, der regulerer udstationeredes løn. I Danmark gælder de regler i store træk allerede.

storybild

Marianne Thyssen, der er EU's kommissær for sociale forhold og arbejdsmarked, lægger op til at ændre EU's udstationeringsdirektiv. Det får dog næppe store konsekvenser i Danmark, er vurderingen blandt arbejdsmarkedets parter. (Billede: AP/Geert Vanden Wijngaert)

Lønmodtagere, der arbejder i andre EU lande, skal have den samme betaling som landets egne borgere, også hvad angår for eksempel genetillæg og andre særlige aflønningsformer.

Det fremgår af et forslag til revision af det såkaldte udstationeringsdirektiv, som EU's kommissær for arbejdsmarked og sociale forhold, Marianne Thyssen, præsenterer tirsdag.

- Forslaget vil skabe juridiske rammer for udstationering, der er klare, retfærdige og nemme at håndhæve, siger kommissæren i en pressemeddelelse.

Hidtil har reglerne kun slået fast, at de udenlandske ansatte skal have samme løn som alle andre, mens det har været åbnet for fortolkning, i hvilket omfang diverse tillæg, diæter, bonusser og andre aflønningsformer var omfattet.

- Forslaget lægger op til, at udstationerede generelt set skal nyde godt af de samme regler, som dem der regulerer løn- og arbejdsforhold for lokalt ansatte, skriver kommissionen.

I Danmark er den fortolkning af udstationeringsdirektivet dog i vidt omfang allerede gennemført.

- Det er vores umiddelbare vurdering, at forslaget ikke vil have konsekvenser for den måde, man regulerer den udstationerede arbejdskraft på i Danmark, siger Steen Müntzberg, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi har nogle regler, som allerede i dag lever op til de forslag, der ligger i det, kommissionen kommer med, siger han.

Herhjemme har fagforeningerne ret til at konflikte for at sikre udstationerede medarbejdere samme vilkår som danske.

Det bliver samtidig slået fast, at reglerne om aflønning også gælder i tilfælde, hvor arbejdstageren er ansat hos en underleverandør. I Danmark kan man i forvejen sikre det ved brug af sociale klausuler ved offentlige arbejder.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress