Af Lars Dinesen - 02/10-15 13:10

Dansk Mars-projekt vinder guld ved VMDansk Mars-projekt vinder guld ved VM

Danske studerende bag et projekt om at dyrke mos på Mars vinder guld ved verdensmesterskaberne i syntetisk biologi i USA. NASA er interesseret.

Bildstrecke im Grossformat »

Se billeder fra de danske studerendes forarbejde

Fem studerende fra Københavns Universitet vendte i denne uge hjem fra en stor international konkurrence i Boston, der betegnes som verdensmesterskaberne i syntetisk biologi.

Med sig havde de den fornemmeste udmærkelse i form af det guldstempel, som dommerpanelet gav det danske projekt om at udvikle en særlig form for mos, der skal kunne dyrkes på Mars.

Blandt projektets i alt ni ophavsmænd var den 23-årige astrofysikstuderende Christina Toldbo en af de fem, der hentede hæderen hjem fra den prestigefyldte konkurrence.

- Vi er meget stolte og rigtig tilfredse over at vinde guld i så stor en konkurrence med i alt 259 hold fra hele verden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Mars-vand: Det kan du bruge det til

De studerendes projekt hedder Spacemoss (rum-mos) og er et indspark til forskningen omkring en mulig menneskelig kolonisering af Mars engang i fremtiden.

Her vil mosset ifølge de studerende kunne bidrage til livets opretholdelse ved, at astronauterne kan udvinde vitaminer, smagsstoffer og forskellige former for medicin i det jordiske biomateriale.

Måske vil det ifølge de studerende endda være muligt at bruge mosset til at udvinde plastik til brug for 3D-printere på den fjerne planet.

På trods af udmærkelsen på M.I.T-universitetet i Boston er der fortsat en stribe udfordringer, før de studerende reelt vi være i stand til at dyrke rum-mosset i den røde planets ugæstfrie miljø, hvor den ultratynde atmosfære gør det svært for alt levende "at trække vejret".

LÆS OGSÅ: NASA afslører nu Mars-mysterium

Alligevel viste en repræsentant for det amerikanske rumagentur NASA ifølge Christina Toldbo stor interesse for projektet i Boston.

- Hun kom hen til vores projekt, som hun synes var spændende, fordi NASA ikke selv arbejder med mos, men med lignende projekter, hvor man bruger særlige former for bakterier, siger Christina Toldbo.

Derfor endte snakken også med en invitation til de danske guldvindere.

- Hun bad os sende yderligere oplysninger og sagde, at vi måske kan tage over til NASA en måned næste sommer for at lave forsøg sammen med dem, fortæller Christina Toldbo.

LÆS OGSÅ: Astronauter spiser salat, som er dyrket i rummet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress