Af Ritzau - 03/10-16 15:49; Opdateret: 03/10-16 16:04

Otte partier kræver redningskrans til nødlidende avisOtte partier kræver redningskrans til nødlidende avis

Kulturministeren afkræves løsning på, at Flensborg Avis skal tilbagebetale millionbeløb i mediestøtte.

storybild

Kulturminister Bertel Haarder (V) skal på et samråd give svar på, om han vil sørge for, at Flensborg Avis ikke skal tilbagebetale cirka 3,6 millioner kroner i mediestøtte. Arkivfoto. (Billede: Free/Mette Udesen, Pressefoto, Kulturministeriet)

Samtlige partier uden om regeringspartiet Venstre indkalder nu kulturminister Bertel Haarder (V) i samråd for at redde Flensborg Avis.

Det sker, efter at avisen er blevet bedt om at tilbagebetale cirka 3,6 millioner kroner i mediestøtte fra sidste år.

Problemet ligger i, at loven om mediestøtte slår fast, at medier ikke kan få støtte, hvis de er helt eller delvist offentligt ejet.

Flensborg Avis får et tilskud fra Folketingets Sydslesvigudvalg - et beløb, der udgør omkring halvdelen af de samlede indtægter. Dermed betragtes avisen ifølge medieloven som værende offentligt ejet.

De otte partier, der indkalder kulturministeren i samråd, vil blandt andet have svar på, om ministeren vil sørge for, at avisen fremover bliver berettiget til mediestøtte.

Samtidig kræver partierne også en løsning, så avisen slipper for at skulle tilbagebetale mediestøtten fra 2015.

I et brev til pressens minister, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), understreger Sydslesvigudvalget, hvor alvorlig situationen er for Flensborg Avis - både på kort og lang sigt:

- Avisen vil ikke uden videre kunne finde, hvad der svarer til cirka ti procent af den samlede omsætning i budgettet for 2016, ligesom avisen fremadrettet vil komme i store vanskeligheder, hvis den afskæres fra at modtage mediestøtte.

Flensborg Avis blev grundlagt i 1869 og har siden leveret nyheder til de dansksindede sydslesvigere. I brevet til statsministeren understreger Sydslesvigudvalget avisens store betydning for det danske mindretal.

- Denne rolle har det officielle Danmark altid anerkendt, ligesom der har været vilje til fra allerhøjeste sted at handle, når avisens eksistens var truet, skriver udvalget i brevet.

- Det skete blandt andet i 1933, da statsminister Stauning tog initiativ til en økonomisk redningsaktion, der sikrede avisen overlevelse som dansk avis i Nazityskland.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress