Af - 04/05-15 13:54; Opdateret: 04/05-15 14:16

Metrokontrollør går amok på ung mand: \Metrokontrollør går amok på ung mand: "Fuck et andet sted hen!"

Milo Bech ville hjælpe en grædende pige i metroen, det får kontrolløren til at flippe ud. Se videoen nedenfor.

"Fuck dig! Fuck et andet sted hen," det var blot nogle af de skældsord, som en ophidset metrokontrollør skreg til Milo Bech lørdag nat i metroen.

Milo Bech og vennerne var på vej hjem fra byen lørdag nat klokken 02.30, da de så en grædende pige. Hun var ved at få en bøde, og Milo synes, at kontrolløren var meget aggressiv overfor hende. Derfor ville Milo hjælpe den grådkvalte pige, men det udløste et større raseri anfald fra kontrolløren.

- Jeg sidder i metroen og ser pigen græder. Jeg går ned til hende og fortæller hende, at kontrolløren ikke må holde hende tilbage, og at hun bare skal skynde sig at gå ud. Det lignede, at pigen var oprigtigt ked af ikke at have sin billet. Så begyndte han at true mig, og jeg går tilbage og sætter mig. Derefter kommer han ned til mig og begynder at flippe ud og råbe ad mig, som man kan se i videoen, siger Milo Bech til metroxpress.

På sin Youtube-profil har Milo Bech offentliggjort videoen fra optrinnet, som blev optaget af en ven. Han forklarer at han ikke er ude på at ramme den specifikke kontrollør, men opfordrer til at man klare sit job med et smil i stedet for uhøflighed.

- Han var virkelig ubehagelig overfor mig, og jeg synes ikke, man skal tale til andre på sådan en måde. Jeg gjorde ikke noget, for at hidse ham op, han angriber mig totalt. Jeg bruger metroen hver dag og det er desværre ikke første gang jeg møder en uhøflig kontrollør.

Metro Service har mandag morgen skrevet til Milo Bech på Facebook og undskyldt episoden.

Metro Service, der har ansvaret for selskabets kontrollører, beklager optrinnet.

- Vi har selvfølgelig sagt undskyld, og det er bestemt ikke en tone, vi normalt har. Vi skal selvfølgelig have den pågældende steward ind til en samtale, da den opførsel ikke lever op til vores regler. Det er en kedelig sag, som vi gerne ville være foruden, siger kommunikationschef Jette Clausen til TV 2.

Har du oplevet et lignende optrin, så skriv til os på mgr@metroxpress.dk

LÆS OGSÅ: 53 personer er vidner til dette "overfald" - hvor mange tror du griber ind?


LÆS OGSÅ: Du kan blive virtuelt voldtaget i GTA

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress