Af Marc Nicholas Thygesen - 12/06-15 08:42; Opdateret: 12/06-15 09:01

Brand i rækkehus: 73-årig mand fundet dødBrand i rækkehus: 73-årig mand fundet død

Politiet kender endnu ikke årsagen til, at en ældre mand ikke fik slået alarm, da der udbrød brand i hans hus.

En 73-årig mand er død efter en brand i det rækkehus på Bjergbakken i Ringsted, hvor han bor. Han blev fundet livløs af sin hjemmehjælper ved 5-tiden fredag morgen.

- Allerede da hjemmehjælperen var på vej hen til huset, kunne hun se røg. Hun gik ind og fandt manden liggende livløs og slog alarm, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi.

LÆS OGSÅ: Voldsom brand raserer nedlagt virksomhed i Fredericia

Hjemmehjælperen reddede manden ud af huset og gav ham førstehjælp. Han blev kørt på sygehuset, hvor lægerne imidlertid måtte erklære ham død.

LÆS OGSÅ: Brandvæsnet kørte forgæves 12.000 gange sidste år

Det er uvist, hvordan ilden er opstået.

- Vi ved ikke, hvorfor manden ikke har kunnet redde sig selv ud og slå alarm. Men måske kan de brandtekniske undersøgelser give en forklaring på det, siger Martin Bjerregaard.

LÆS OGSÅ: Ejendom midt i Aalborg i flammer: Tre opgange evakueret

Ingen af naboerne havde opdaget branden, men de blev vækket af brandvæsnet og kunne ikke komme hjem igen, før der var vished for, at ilden ikke bredte sig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress