Af - 07/09-15 22:11

Qvortrup: Løkke har kastet sig ud i krig med DFQvortrup: Løkke har kastet sig ud i krig med DF

Med Lars Løkke Rasmussens nye kurs på flygtningeområdet har han kastet sig direkte ud i en krig med Dansk Folkeparti.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Når det kommer til de mange flygtninge, som lige nu kommer ind over Danmarks grænser, har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagt en ny kurs. Nu taler han om en fælles europæisk løsning frem for dansk enegang. Men det slår skår i forholdet til Løkkes største støtteparti, mener avisens politiske kommentator, Henrik Qvortrup.

- Nu er der krig mellem Dansk Folkeparti og Løkke på udlændingeområdet. Han går jo lodret mod det, som DF ønsker, og det er en provokation.
Udmeldingen vidner om, at DF traf den rigtige beslutning, da de takkede nej til ministerbilerne.

- Dem, der undrede sig over, at DF ikke ville gå med i regering, har i hvert fald fået svar i dag, siger Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Løkkes forventning: De færreste søger asyl i Danmark

For det her spørgsmål ville før eller siden have smadret en regering med Venstre og DF.

- Løkke har her skullet vælge imellem at tækkes DF eller Europas regeringsledere, siger Qvortrup.

Og der har han valgt sine europæiske kollegaer.

LÆS OGSÅ: Gav flygtninge lift mod Sverige: - De havde hørt at vi er dårlige mennesker

Hvis DF havde været i regeringen, kunne de så ikke have tvunget Løkke til en strammere kurs?

- Nej, for så var Danmark blevet paria (ringeagtet eller udstødt, red.) i Europa. Og det ville en dansk regering ikke have kunnet holde til, siger Qvortrup.

Så selv hvis DF havde været i regeringen, havde Løkke været tvunget til at melde, som han nu gør.

- Og så ville regeringen have været sprængt. DF havde været nødt til at forlade regeringen.

LÆS OGSÅ: Nu er 800 flygtninge kommet til Danmark fra Tyskland

Men den nye kurs er ikke kun dårligt nyt slag for DF.

- Det kan godt være, der er krig. Men bag de alvorlige miner er de ganske godt tilfreds, for nu har de den stramme udlændingepolitik for sig selv igen, siger Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Qvortrup om Løkke: Mindre polemiker og mere statsmand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress