Af - 25/06-16 17:39

Studenter beskudt med æg og madolie på vognturStudenter beskudt med æg og madolie på vogntur

En studentervogn blev på ruten overhældt med madolie og beskudt med æg og vandballoner med sæbe

Bildstrecke im Grossformat »

Da 3.e fra Ørestad Gymnasium i går kørte studenterkørsel, bød dagen desværre ikke kun på jordbær med chokolade og masser af øl. Da studentervognen kørte omkring Brydes Allé på Amager blev klassen beskudt med æg, vandballoner med sæbe og overhældt med madolie.

- Vi skyndte os bare at sætte os på gulvet i vognen, men vores hvide tøj blev smurt ind i det gule fra æggene. Vi endte med at gemme os under tæpper og bannere fra vognen, siger Julie Sommer Vinter, der var med på vognturen, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Vrede og grædende studenter: Vognturen blev et mareridt

Klassen havde kun kørt et par stop, da de nærmede sig Hørgården, hvor de altså blev beskudt med æg.

- Der var drenge mellem 7 og 20 år. De stod med bæreposer fyldt med æg. Der må have været over 100 æg, siger 20-årige Julie Sommer Vinter.

Drengene var tilsyneladende kommet for at kaste æg på én elev, men det var hele klassen, der blev ramt.

- Folk blev meget urolige, og det var virkelig ikke sjovt for dem, hvor ægget sprang i panden, siger studien dagen efter turen.

Da vognen skulle køre videre havde drengene blokeret vejen med grønne containere, så vognen ikke kunne passere. Og så nærmede lømlerne sig med madolie og vandballoner med sæbe.

LÆS OGSÅ: Tinderbox' lækreste student: Kan du gætte, hvad der står i huen?

- Jeg tror de gjorde det, fordi det skulle være sjovt, men det var ikke sjovt, siger Julie Sommer Vinter fra 3.e på Ørestad Gymnasium,

Ved næste stop måtte flere af studenterne skifte tøj og hele vognen måske vaskes af efter madolie og æg.

- Det var skræmmende. Jeg har kørt med studenter i 20 år. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger chaufføren på turen Brian Brandt.

Politiet sendte desuden en patrulje ud i området, men har ikke anholdt nogen. Det skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: 18-årige Remi fejrede, hun blev student - men så fik hun den værste besked

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress