Af Lars Sejr - 17/11-15 06:47

Folkeskolen mister lærere selvom elever går længere i skoleFolkeskolen mister lærere selvom elever går længere i skole

Folkeskolen har mistet 7114 lærere på seks år. Kurven burde gå i stik modsat retning, mener lærerforeningen.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto/arkiv)

For seks år siden var der 7114 flere lærere i folkeskolen, end der er i dag.

Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Det svarer til, at der er blevet 13 procent færre lærere fra august 2009 til august 2015, skriver Politiken.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ser det som et resultat af nedskæringer.

LÆS OGSÅ: Danske Skoleelever: Lad os lære af hinanden i ressourcestrid

I samme periode har folkeskolereformen vendt op og ned på skolen, og derfor er det uforståeligt med færre lærere, lyder det fra Anders Bondo Christensen.

- Det hænger jo overhovedet ikke sammen. Med reformen er elevernes timetal udvidet markant, men der er ingen, der tager ansvar for, at der er nogle lærere til at løfte den opgave. Det er mig helt uforståeligt, siger han til Politiken.

I samme periode er antallet af elever imidlertid også faldet med 4,3 procent.

Det største fald i antallet af lærere skete i årene 2009 og 2012, hvor folkeskolerne i alt mistede knap 6000 lærere. Siden er antallet fortsat med at falde, men i et roligere tempo.

- Lige præcis her, hvor eleverne har fået et højere timetal, burde kurven være gået i den stik modsatte retning, så der havde været nogle lærere til at give eleverne den undervisning, de skal have, i de mange flere timer, siger Bondo.

LÆS OGSÅ: Han viser kæresten sit gamle klassebillede - det får hende til at skrige

Uddannelsesminister Ellen Trane Nørby (V) har ikke ønsket at kommentere sagen. Ministeriet henviser i stedet til Kommunernes Landsforening.

Og her afviser chefforhandler Michael Ziegler kritikken:

- Samlet set bruges der flere penge på en elev, der går i folkeskolen, end der gjorde før, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress