19/02-16 08:52

Lastbil drønede ind i varevogn ved paskontrol i FrøslevLastbil drønede ind i varevogn ved paskontrol i Frøslev

To mænd er bragt til sygehuset efter sammenstød på grænsen. Den ene var fastklemt.

storybild

Politifolk i Aabenraa skal undersøge, hvorfor tysk lastvogn påkørte dansk varevogn ved Frøslev fredag morgen (arkivfoto) (Billede: Free/Politiet)

En tysk lastvogn ramte med stor kraft tidligt fredag morgen en dansk varebil på grænsen ved Frøslev.

Føreren af varebilen var ved at få kontrolleret sit pas, da hans bil pludselig fik et kraftigt skub bagfra.

Begge førere blev bragt til sygehuset, oplyser politiet om ulykken, som skete ved 04-tiden.

- Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er tale om alvorlig personskade, siger vagtchef Erik Lindholt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Sammenstødet skete i det område, hvor bilister skal køre med nedsat fart.

Om den 44-årige tyske chauffør på den 40 ton tunge lastvogn overså skiltningen, er et spørgsmål, som lokalpolitiet i Aabenraa nu skal efterforske.

Varebilen, der blev ramt, blev ført af 47-årig mand fra Brabrand. Han blev fastklemt ved påkørslen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress