Af Ritzau - 17/05-16 15:55; Opdateret: 17/05-16 16:08

Søren Espersen om modtræk til DF-plakat: Noget forfærdeligt pjatSøren Espersen om modtræk til DF-plakat: Noget forfærdeligt pjat

Modtræk til Dansk Folkepartis seneste reklamefremstød har udløst tusindvis af likes og delinger på Facebook.

Frida er en af de danskere, der har lagt et modtræk til DFs plakatkampagne på Facebook. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Danmark er andet end end et idyllisk familiebillede, hvor tre generationer af en etnisk dansk familie poserer med en Golden Retriever under overskriften "Vores Danmark - der er så meget, vi skal passe på".

Sådan lyder det fra Alexander Nicolas Truelsen, kommunikationsmedarbejder ved Mellemfolkeligt Samvirke.

Han har sammen med venner lavet sit eget modsvar til Dansk Folkepartis seneste reklamefremstød ved at skifte billedet af den etniske danske familie ud med et billede af sig selv og sin venneflok, hvor flere forskellige hudfarver er repræsenteret.

- Det er en løjerlig måde at fremstille Danmark på. Der, hvor jeg bor, er familien Danmark mere farverig og forskelligartet end på Dansk Folkepartis plakater, forklarer Alexander Nicolas Truelsen.

LÆS OGSÅ: 19-årige Frida efter DF-kampagne: Gi' mig Danmark tilbage

Han lagde billedet på Facebook mandag aften, og det igangsatte en lavine af likes og delinger.

- Vi har krydset 15.000 likes og 5000 delinger bare fra min side. Det er uhørt mange reaktioner på en kampagne, der ikke har kostet en øre.

- Desuden er der en masse journalister, der har lagt beskeder og gerne vil tale med mig, så det er gået over al forventning, siger Alexander Nicolas Truelsen.

Han er ikke den eneste, der har lavet et modsvar til Dansk Folkeparti. På sociale medier florerer en række eksempler, hvor forskellige billeder er blevet postet under overskriften "Vores Danmark".

Hos Dansk Folkeparti har næstformand Søren Espersen kun et skuldertræk til overs for kampagnen.

- Basalt set synes jeg, det er noget forfærdeligt pjat. Det her var ment som sådan en feelgood-kampagne fra vores side.

- Så vil man absolut have, at der også skal stå en pakistaner, en ungarer og en somalier. Altså, hold nu op. Det er da så pjattet, som noget kan være, siger Søren Espersen.

Kampagnen kommer næppe til at koste partiet en eneste stemme, måske snarere tværtimod, lyder det fra en kommunikationsekspert.

- Det her underminerer ikke Dansk Folkepartis kampagne - tværtimod. Det styrker den og det budskab, de gerne vil ud med. Hele grebet her handler om "dem og os", siger Frederik Preisler, direktør og partner i kommunikationsbureauet Mensch.

- Hvis de mennesker, der mener noget andet end Dansk Folkeparti, vil gøre sig lystige over eller diskutere kampagnen, så er det kun fint for DF.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti: Green card-ordningen var en fejl

- Partiet har ikke lavet en kampagne de sidste ti år, hvor der ikke er spekuleret i affødte reaktioner. De er meget professionelle, vurderer han.

Se endnu et eksempel nedenfor og en video i toppen.


Foto: Jens Peter Engedal.

LÆS OGSÅ: DF om sociale mål: Hellere se på brugen end flere penge

Herunder kan du se den DF-kampagne, som lige nu er at finde rundt om i Danmark:


LÆS OGSÅ: Regeringen afviser DF's pris for skattelettelser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress