Af - 27/09-16 09:11

Advarsel - Slet denne SMS omgåendeAdvarsel - Slet denne SMS omgående

Nordsjællands Politi advarer mod et såkaldt phishing-forsøg.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du får ovenstående SMS, så slet den med det samme.

Sådan lyder advarslen fra Nordsjællands Politi, der på Facebook råder til, at modtagere i det mindste ikke klikker på linket i tekstbeskeden.

SMS’en er et såkaldt phishing-forsøg, der går ud på at ‘fiske’ forskellige log in-oplysninger ud af privatpersoners hænder.

Snyderiet går i dette tilfælde ud på, at bagmændene fingerer en kvittering fra iTunes Store, hvor det fremgår at der er gennemført et køb på 910 kroner. Da modtageren ikke kan genkende det falske køb, lader det til at være svindlernes ide, at det skal få intetanende danskere til at fortryde købet ved at klikke på linket i beskeden.

LÆS OGSÅ: Se og Hør-journalister sms'ede om kendis' frisørregning

- Klikker du på linket, bliver du ført til en hjemmeside, der til forveksling ligner Apples officielle hjemmeside, hvor du skal logge ind med dit Apple ID for at annullere den påståede ordre. Gør du det, ender dine login-oplysninger dog nok bare i de forkerte hænder, og der er naturligvis ingen ordre at annullere, skriver Nordsjællands Politi.

- Hvad der efterfølgende sker, hvis de får fat i dit Apple ID og din kode, ved vi ikke, men det er højst sandsynligt ikke noget positivt, lyder det fra politiet.

LÆS OGSÅ: 11-årige Jacob forsvundet siden 1989: Nu er han fundet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress