Af Ritzau - 02/09-16 12:10; Opdateret: 02/09-16 12:39

S vil sikre boligejere frem for at lette topskattenS vil sikre boligejere frem for at lette topskatten

Topskat skal ikke ned, og boligejere bør beskyttes, siger S-formand før forhandling om finanslov og 2025-plan.

storybild

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal droppe topskattelettelser og beskytte boligejerne bedre i finansloven og 2025-planen. Det siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen. (Billede: Scanpix/© Uffe Weng)

Regeringen skal tage topskattelettelser af bordet. I stedet skal den løse PSO-afgiften, som EU har dømt ude, og sikre vækst i virksomhederne. Desuden skal der skabes sikkerhed for boligejerne.

Sådan lyder rådet fra Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) før fredagens forhandlinger om finansloven og regeringens helhedsplan.

- Vi kommer med et ret klart budskab til regeringen: Vores opfordring er at tage topskat og regeringens ønske, om at helt almindelige danske lønmodtagere skal arbejde mere, af bordet, siger Mette Frederiksen.

- Så kan vi bruge vores tid og energi på det, vi kan samles om: Nemlig at løse nogle af de bundne opgaver: Sørge for sikkerhed om boligejerne og en grøn omstilling. Få fundet en løsning på PSO-afgiften.

Mette Frederiksen opfordrer regeringen til at droppe forslaget om topskattelettelser. Hun påpeger at, der ikke er flertal for at lempe skatten, som Liberal Alliance kræver, mens Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og venstrefløjen vender tommelfingeren nedad.

S har også en rød linje ved, at danskerne fra 2025 skal arbejde et halvt år længere end aftalt i velfærdsforliget, forklarer Mette Frederiksen.

- Det er ikke rimeligt at bede den ufaglærte eller faglærte arbejder, som allerede er slidt ned, arbejde længere tid, siger hun.

Boligejerne bør beskyttes bedre, mener S. De vil forlænge boligskattestoppet fra 2020 til 2025. Det aftalte Bjarne Corydon (S) som finansminister i valgkampen i juni 2015 med Venstres daværende finansordfører, Peter Christensen, siger Mette Frederiksen.

- Det er stadig vores udgangspunkt, siger hun.

Regeringen vil ikke love at forlænge boligskattestoppet efter 2020, mens De Radikale vil hæve skatten.

- Vi har ikke de samme prioriteter, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress