Af - 16/10-15 04:00

Patienter får målt forkert blodtryk og risikerer fejlmedicineringPatienter får målt forkert blodtryk og risikerer fejlmedicinering

Kun syv procent af danske sygeplejersker foretager altid blodtryksmålinger i tråd med anbefalingerne. Samtidig er tre ud af fire målinger forkerte, viser et studie fra Aarhus Universitetshospital.

storybild

93 procent af danske sygeplejersker måler ikke altid blodtryk i tråd med anbefalingerne. Arkivfoto (Billede: Polfoto)

93 procent af danske sygeplejersker måler ikke altid blodtryk i tråd med anbefalingerne. Det betyder, at raske danskere risikerer at få medicin, de ikke har brug for, mens patienter med forhøjet blodtryk får mere medicin end nødvendigt.

Samtidig viser et studie fra Aarhus Universitetshospital, at tre ud af fire får et forkert resultat, når de får målt blodtryk under en normal konsultation.

- Resultatet er overraskende og så voldsomt, at vi ændrer praksis. Nu sidder patienterne for sig selv i mindst tyve minutter og får målt deres blodtryk automatisk gentagne gange, siger overlæge på Blodtrykscentret og afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Kent Lodberg Christensen.

Blandt patienterne i studiet blev der gennemsnitligt målt 30 millimeter kviksølv forkert, hvilket typisk svarer til en fejlmåling på 20 procent.

-----------------------------------------------------------------------------------------------
Mistænker du, at du får forkert eller for meget medicin, så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til cha@mx.dk eller bnw@mx.dk
--------------------------------------------------------------------------------------------

LÆS OGSÅ: 9 ud af 10 danskere spiser for meget af dette - og det truer vores helbred

Ifølge Gunnar H. Gislason overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, kan fejlmålingerne skyldes 'hvid kittel-effekten,' hvor patienter føler utryghed på grund af omgivelserne.

- Hvis ikke patienten er rolig, inden man måler blodtrykket, kan man sagtens se patienter gå fra et normalt blodtryk til et behandlingskrævende blodtryk, siger han og fortsætter:

- Der er bestemt en potentiel risiko for, at fejlmålinger ender med, at patienter bliver fejlmedicineret, men vi behandler dog aldrig ud fra kun én blodtryksmåling, siger han.

Begge læger fortæller, at patienter, som får for meget blodtryksmedicin risikerer at blive svimle og i værste fald besvime og få knoglebrud.

Sygeplejersker: Giv os mere tid og plads
Det er ikke med god vilje, at 93 procent af danske sygeplejersker ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Hypertensionsselskab ikke altid følger retningslinjerne for, hvordan man måler et korrekt blodtryk.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan reagerer hans krop, da han dropper sukker og alkohol

- Vi ville hellere end gerne følge retningslinjerne, men det vil kræve færre patienter eller mere personale. Samtidig vil det kræve nogle fysiske rammer, som vores sygehuse ikke lever op til. Med den mængde patienter vi har i dag, er der brug for mange flere enestuer, hvis der skal være forhåbninger om at følge anbefalingerne, siger Louise Mønster, tillidsrepræsentant for sygeplejersker på Rigshospitalet.

Hos kollegerne i Aarhus er man enig: Patienternes ve og vel kommer i forreste række, men som det ser ud lige nu, er det bare ikke muligt:

- Sygeplejersker bestræber sig hele tiden på at gøre det bedst muligt for patienterne, men det serviceniveau, som vi p.t. tilbyder, ligger lavere end tidligere. Kort og godt er der flere opgaver, end der er ressourcer, og det bliver hvert år krævet af os, at vi løber to procent hurtigere, siger Jacob Gøtzsche, fællestillidsrepræsentant-suppleant for sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital.

LÆS OGSÅ: Det gør energidrik ved din krop på 24 timer

-----------------------------------------------------------------------------------------------
Mistænker du, at du får forkert eller for meget medicin, så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til cha@mx.dk eller bnw@mx.dk
--------------------------------------------------------------------------------------------

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress