Af - 03/04-15 07:55; Opdateret: 03/04-15 08:48

Konservativ: Kristendommen er bedre end islamKonservativ: Kristendommen er bedre end islam

Den politiske ordfører hos De Konservative skaber debat med en kronik, hvor hun argumenterer for mere kristendom på skoleskemaet.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

- Jeg er kristen og tror på Gud. Derfor mener jeg også, at kristendommen er den bedste religion, og at den er bedre end islam.

Med de ord indleder De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado en kronik i langfredagens udgave af Berlingske.

Kronikken bliver allerede debatteret heftigt på sociale medier, ligesom også politiske modstandere har kastet sig ind i diskussionen.

I kronikken skriver Mai Mercado blandt andet, at 'en væsentlig del af det at være dansker har med kristendommen at gøre. Det er en del af vores identitet.'

LÆS OGSÅ: Kristendommen vinder frem på verdensplan

LÆS OGSÅ: Kirker får kritik for at fejre halloween

Således argumenterer hun også for, at der skal en ekstra ugentlig times undervisning i kristendom på skoleskemaet i folkeskolen.

- Vi bør styrke faget kristendom på læreruddannelsen, og så bør kristendomsundervisning i folkeskolen være obligatorisk for alle elever, så man ikke – som i dag – kan fritages.

Dermed skal ikke-kristne også undervises i kristendom, mener den politiske ordfører.

Videre skriver Mai Mercado, at 'kristendommen langt hen ad vejen har hjulpet os derhen, hvor vi er i dag.'

- Derfor mener jeg også, at kristendommen er den religion, som passer Danmark og danskerne bedst.

LÆS OGSÅ: K: Muhammed-tegningerne skal have fast plads på skemaet

LÆS OGSÅ: Dødsdømt konvertit er anholdt igen i Sudan

- Derfor skal den også prioriteres højere end andre religioner. Vi har religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke religionslighed, og det skal vi heller ikke have, står der videre i kronikken.

Således argumenterer Mai Mercado for, at Danmark ikke skal indrette sig efter andre værdier end de værdier, 'som vi plejer at indrette os efter.'

De Radikales udenrigsordfører, Zenia Stampe, har kommenteret kronikken i et kortfattet Facebook-indlæg i går aftes.

- Selv var jeg også i kirke i dag. Men det skal ikke forhindre mig i at slå fast: Muslimer og jøder tror også på Gud. Og religion er ikke fodbold!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress