Af - 01/06-15 07:37; Opdateret: 01/06-15 07:54

3,4 millioner følger Alexander: Mine fans tror, jeg er død, hvis jeg er væk fra nettet én dag3,4 millioner følger Alexander: Mine fans tror, jeg er død, hvis jeg er væk fra nettet én dag

Danmark har en verdenskendt stjerne på de sociale medier, som mange af os slet ikke kender endnu. Han lever af sine videoer på de sociale medier og bliver genkendt på gaden.

Bildstrecke im Grossformat »

Seks sekunder. Længere tid tager det ikke for danske Alexander Holtti at fortælle en sjov historie på det sociale medie Vine. Og det har gjort den 20-årige dansker til lidt af en verdensstjerne. Lige nu har han 3,4 millioner følgere på Vine og lever af at lave de små videoer.

- Jeg har de her brand deals, hvor de næsten betaler mig alt for mange penge, lad mig bare sige det sådan. Det er helt latterlig, griner Alexander Holtti.

LÆS OGSÅ: Rørende gestus: NU spiser Ryan Gosling sine cornflakes

Vine har også bragt danskeren til USA et par gange. Først til L.A., senere til Florida. Specielt i L.A. havde Alexander svært ved at gå i fred for sine fans, der gerne ville have billeder med ham eller rullede bilruderne ned for at råbe hej til ham.

Det startede faktisk, fordi Alexander Holtti var skoletræt. Han var droppet ud af HF, men opdagede det dengang nye sociale medie Vine i 2013. Han blev bidt af det og lavede pludselig omkring 10 videoer om dagen.

LÆS OGSÅ: TV: Er det her den VÆRSTE seks sekunders video nogensinde?!

Så mange videoer bliver det dog ikke til mere. Nu poster han cirka fem videoer på Vine om måneden, men det er ikke altid nok for hans fans.

- Hvis jeg ikke laver noget på internettet i én dag, så tror de, at jeg er død. ‘Hvad laver du, er du død, kom tilbage!’ Det kan godt blive lidt stressende, siger Alexander Holtti til metroxpress.

Det kan tage flere dage for ham at finde på en sjov idé til en video, ligesom det kan tage op til tre timer at indspille den, selv om den kun varer seks sekunder. Det er altså tidskrævende at være en Vine-stjerne, og det er ikke altid, at han venner kan sætte sig ind i det.

LÆS OGSÅ: VIDEO: 7 Netflix-situationer, du kender ALT for godt

- Hvis jeg aflyser en aftale, fordi jeg skal nå at lave en video, så forstår de det ikke rigtigt. Det er lidt hårdt, siger han.

Så mange følgere har Alexander Holtti:

Vine: 3,4 millioner
Instagram: 496.000
YouTube: 223.576
Twitter: 221.000
Facebook: 83.000
Han videoer på Vine er blevet vist over 1 milliard gange tilsammen.


LÆS OGSÅ: TV: Sådan tjener han 124.000 kroner på 7 sekunder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress