04/03-16 19:01

Læge fra Kalundborg skal for retten for millionbedrageriLæge fra Kalundborg skal for retten for millionbedrageri

Læge risikerer fængsel og at miste retten til at virke som læge, hvis hun bliver dømt i en kommende retssag.

storybild

Anklageren vil kræve ubetinget fængselsstraf, når Retten i Holbæk torsdag i næste uge indleder en sag mod en læge, der er tiltalt for omfattende bedrageri. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Når en læge fra Kalundborg på torsdag tager plads på anklagebænken i Retten i Holbæk, risikerer hun både fængsel og at miste retten til at praktisere som læge.

Det skriver Nordvestnyt på sin hjemmeside.

Kalundborg-lægen havnede i Sundhedsstyrelsens sorte bog efter gennemgang af 11 patientjournaler, hvor lægen angiveligt har udvist "gentagen og grovere forsømmelse og skødesløshed".

Desuden har Region Sjælland meldt lægen til politiet for dokumentfalsk i forbindelse med hendes afregninger til regionen.

Lægen har selv tidligere fortalt Nordvestnyt, at hun var blevet meldt til politiet, fordi hun angiveligt skulle have bedraget for 1,5 millioner kroner. I samme forbindelse sagde hun, at hun ville have sit navn renset.

Den 49-årige læge har midlertidigt fået indskrænket sin ret til at praktisere og til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler.

Anklagemyndigheden går efter en ubetinget fængselsstraf i sagen på grund af dens økonomiske omfang, oplyser anklager Signe Egsgaard til Nordvestnyt.

Der er afsat otte retsdage til sagen, hvor omkring 40 vidner skal afhøres.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress